129 salmer - Tillæg til Den Danske Salmebog

En anmeldelse fra 'Hymnologiske Meddelelser' 1981

I sin anmeldelse af salmebogstillægget ’129 salmer’ i Hymnologiske Meddelelser 1981,2 indleder Jens Lyster med at præsentere redaktionskredsen som ”personer med tilknytning til bl.a. den højkirkelige bevægelse, Luthersk Mission, Indre Mission, Brødremenigheden i Christiansfeld og Menighedsfakultetet i Århus”. Bogen er bygget op som DDS, men slutter med nogle ”bibelske psalmer, bibelvers og tidebønner.” Lyster går derpå over til indholdet: ”Den største overraskelse ved ’129 salmer’ er, at salmebogssekretæren Jørgen Glenthøj tillige fremstår som hovedleverandør med ikke færre end 33 tekster. Harald Vilstrup kommer ind på andenpladsen med 28 tekster. Nr. 3 er den norske Landstad med 12 tekster...” . Lyster vurderer herefter Vilstrups salmer, som efter hans mening er alt for fortidige i sproget til at kunne synges i dag. Han foretrækker derfor salmer af Johannes Johansen og K.L. Aastrup, som ikke er repræsenterede. Lyster giver herefter en række eksempler på ”sproglige tilbageslag” i de valgte salmer. Lyster er tilsvarende kritisk over for Landstads salmer og ville foretrække Svein Ellingsen. Lyster glæder sig over, at der er kommet nogle Brorson salmer med, som ikke findes i DDS. Herpå følger yderligere eksempler på salmer, som Lyster ikke finder egnede. Lyster forholder sig derimod relativt positivt til flere af Glenthøjs salmer: ”Der er endog særdeles pæne ting imellem, selv om det hører til sjældenhederne, at en tekst er gennemført vellykket.” Lyster giver herefter eksempler på såvel kritisable som vellykkede steder, men med mange eksempler på dårligt sprog: ”Omgangen med sproget er tværtom skødesløs og tilfældig, undertiden ligefrem ubehjælpsom og kan slet ikke ses på overbevisende måde at ’modvirke tilbageslag i sproglig henseende’ (citat fra forordet).” Når Lyster har anmeldt samlebogstillægget så fyldigt, er det for at give et ”oplæg til diskussionen om, hvordan en fremtidig fornyelse af den autoriserede salmebog skal forme sig. Det må derfor være i udgivernes ånd, når der fremføres konstruktive kritiske bemærkninger hertil.”