Salmeforslag

På denne side kan du finde forskellige forslag til salmeforslag:

Holger Lissner har lavet salmeforslag til begge tekstrækker med fokus på nyere salmer.
Michael Aaskov Hemmingsen står for salmeforslag med fokus på de klassiske (kerne)salmer.
Morten Skovsteds salmeforslag forsøger at kombinere gammelt og ny nogenlunde ligeligt.
Desuden har skiftende salmevælger-gæstepar (præst og organist) på skift – en måned af gangen – lavet salmeforslag med udgangspunkt i egne traditioner og kæpheste.

Bemærk, at der på forsiden findes ‘Månedens klummer’, hvor kompetente personer på skift vil pege på salmer ud fra skiftende temaer.

Søndagens navnSalmevælger

Vælg en søndag og/eller salmevælger

Læs om salmevælgerne og deres tanker bag

Holger Lissner

Holger Lissner er pensioneret sognepræst og har gennem mange år været en af de helt centrale salmefornyere. Dels i kraft af egen salmeproduktion, idet han har hele 15 salmer med i den nuværende salmebog, men også som samlingsfigur for en række af de mere etablerede salmedigtere siden 2000. Om tankerne bag salmevalget her skriver Lissner selv: Følgende salmevalgsforslag er et forsøg på at pege på mulige salmer til højmessen fra den store mængde nye salmer, der er kommet i de senere år, før og efter 2003 salmebogen, så mange, at de færreste har overblik over dem. Jeg forestiller mig på ingen måde, at nogen skal vælge alle salmerne til samme gudstjeneste fra denne liste. Den er tænkt som ideer til supplering af de mange gode gamle salmer, der findes, og som givetvis de fleste steder mange år endnu vil være grundstammen i gudstjenesterne. Men erfaringerne med de nye salmer, der kom ind i Den danske salmebog i 2003, viser, at gammelt og nyt fint kan supplere hinanden og belyse hinanden. Og vælger man de bedste fra begge grupper, slipper man for de halvdårlige i begge grupper. Da der er grænser for, hvor mange nye salmer en menighed kan tage til sig, vil det nok være en fordel, om man gentager den samme salme nogle søndage i træk eller tæt på hinanden. Og her lægger kirkeårets perioder netop op til, at der er salmer, der kan bruges flere søndage i træk. Salmevalg er altid subjektivt. Nogle foretrækker én slags salmer, andre vælger andre slags, og der vil givetvis være nogle, der synes, at der er salmer i dette forslag, der ikke burde være taget med, og andre, at der er salmer, navnlig deres egne salmer, som burde være optaget. Og der er mange flere brugbare salmer, som meget vel kunne blive foreslået, så jeg kan kun opfordre læserne til at gå på opdagelse i de anførte samlinger. Forskellighederne og rummeligheden er et af folkekirkens vilkår, og derfor bliver gudstjenesterne, selv med det samme ritual, i høj grad forskellige, fordi de er præget af forskellige lokale traditioner og præstens og organistens sym- og antipatier. Jeg havde valget mellem enten lave et smalt forslag med de salmer, jeg selv bedst kan lide, eller et bredt forslag, hvor flere kan finde noget, de kan bruge. Jeg har valgt det sidste, da jeg mener, at det gør forslaget mest brugbart for mange. For øvrigt er det min erfaring, at den bedste måde og det bedste tidspunkt for indlæring af nye salmer er mellem klokkeringning og bedeslag, altså før det egentlige gudstjenesteforløb begynder. Så er det lige den gruppe, der skal synge salmen senere i gudstjenesten, der lærer den, Og da ingen menighed kan lære en melodi ved at høre hele melodien én gang, sker det bedst ved, at præst eller kirkesanger eller organist synger for, linje for linje, efter ekkosangsprincippet, og så gentager menigheden denne ene linje, for derefter at høre den næste. Når menigheden så har lært den, og det tager kun et par minutter, synger man et eller to vers i sammenhæng, og så kan gudstjenesten begynde med bedeslagene, som virkelig bliver hørt, fordi der er ro i kirken. Selv dåbsfamilierne tier stille, mens præsten går for alteret! Første salme vil ofte være en morgensang, en årstidssalme, en kirkesalme eller en salme, der prøver at sætte ord på det, som denne gudstjeneste samler sig om. Den lægger sig ikke så tæt op ad dagens tekster som de følgende. Anden salme kaldes fra gammel tid gradualsalmen, fordi den på et tidspunkt blev sunget på trappen til koret (gradus= trappe). Før vi fik den nuværende alterbog i 1992 fulgte den efter læsningen af epistlen og var derfor ofte en Helligåndssalme, men nu følger den efter læsningen af den gammeltestamentlige læsning, og det præger valget af den. Den tredje salme kan enten svare på oplæsningen af epistlen, eller den kan lægge op til evangeliet og prædikenen. Den kan også være en dåbssalme, da mange sogne har dåb på dette sted i gudstjenesten. Her i listen er salmerne valgt til at svare til epistlen, og det har vist sig at være sværere at finde salmer, der er skrevet til dette brug. K.L. Astrup har dog udgivet en samling epistelsalmer til alle søndage, ligesom han har udgivet en samling evangeliesalmer. Såfremt præsten vælger at læse epistlen mellem første og anden salme, er det disse salmer, der skal ses på. De, der vælger at lade tredje salme lægge op til evangeliet eller prædikenen, skal så snarere søge blandt forslagene til fjerde salme. Fjerde salme kommer efter prædikenen, medmindre man nøjes med to salmer inden, og her vælger jeg salmer, der er digtet ud fra eller op imod prædiketeksten. De to sidste salmer, salmen efter altergang og udgangssalmen er ikke på samme måde knyttet til dagens tekster. Det kan være enkeltvers eller nadversalmer. Som udgangssalme kan man også gentage dagens nye salme til sidst, så den blev sunget én gang til og nu med genkendelsens glæde. En særlig udfordring har været Simon Grotrians salmer! Jeg ved, at der er en del, der er meget begejstrede for hans salmer og synes, at han repræsenterer en ny og meget nutidig salmetone. Jeg har læst mange af dem, og jeg har læst spændende udlægninger af dem, og jeg kan godt se, at han kan noget med sproget, som vi andre ikke kan. Men jeg kan ikke bruge dem i en gudstjeneste – ikke endnu hvert fald. De er meget interessante, men de fleste er sært ufolkelige, og de forvirrer mig, for hvad mener han dog? De er nutidige i deres sprælske billedsprog, men gammeldags i deres bestandige rimen, og jeg sidder ofte med følelsen af, at det er rimet, der styrer, hvad han siger. De taler kun til min hjerne, slet ikke til mit hjerte. Og når jeg synger salmer, og skal foreslå andre, hvad de kan sætte deres menigheder til at synge, er det ikke Grotrians rebus-salmer, jeg har lyst til at pege på, men nogle, menighederne kan gå ind i og bruge som deres egne ord. Derfor er der kun enkelte Grotrian-salmer med i dette forslag. Men både i Salmer og sange i skole og kirke 2, i 100 salmer og i Kirkesangbogen kan man finde forslag til brug af Grotrians salmer. Undervejs i processen med at udarbejde dette idekatalog er der kommet helt nye salmer til, og mange af dem er foreløbig kun offentliggjort på Salmedatabasen. Der er peget på salmer fra følgende udgivelser, og en del af salmerne står i flere samlinger, evt. med forskellig melodi. Ved dem, der står i salmebogen, henviser jeg ikke altid til andre udgivelser, medmindre der er forskel på udgaverne. Og hvor der er parentes om en salme, er det, fordi salmen findes andre steder i en lidt anden version. DDS Den danske salmebog, Det kgl. Vajsenhus’ forlag 2003 DDK Koralbog til Den danske salmebog, Kroghs forlag 2003 Løg. Løgumklostersangbogen, Løgumkloster højskole 1974 SK Salmer og kirkeviser, Haase 1984 T 2 Teensangbogen, 2. udgave, Unitas 1989 T94 Tillæg til den danske salmebog, Det Kgl. Vajsenhus’ forlag 1994 SSSK-1 og -2 Salmer og sange i skole og kirke 1 og 2, Folkeskolens musiklærerforening 2000 og 2010 TLR Tredjedagens lyse rum, Unitas 2001 H Højskolesangbogen, 18. udgave, FFDs forlag 2009 SGS Så gådefuldt stort, Løgumkloster højskole 2010 LU Lysets utålmodighed, Unitas 2011 SN Syng nyt-hæftet, Syng nyt 2014 ÅG Årets gang, Unitas 2015 100 sl 100 salmer, Eksistensen 2016 LU Lutherrosen, FUK og Mixtur 2017 KS Kirkesangbogen, Vajsenhusets Forlag 2017 ED Endnu en dag, Eksistensen 2017 SDB Salmedatabasen US K.L. Aastrup: Udvalgte salmer, Gads forlag 1966 EP K.L. Aastrup: epistelsalmer, Gads forlag 1966 MES Johannes Johansen: Min egen salmebog, Poul Kristensens forlag 1996 NG Jørgen Michaelsen: Nådens genklang, Anis 1998 LOE Jørgen Michaelsen og Finn Mathiassen: Lov og evangelium, Edition Egtved 1998 DUF Holger Lissner: Du fylder mig med glæde, Unitas 1998 ES Jens Rosendal og Ole Ugilt Jensen: Evangeliesange, Musikforlaget CoroCopi 2005 FK Hans Anker Jørgensen: Frømandens kys, Unitas 2006 EF Holger Lissner: Du skal elske din fjende, Christianskirken Fredericia 2010 ER Niels Johansen: Hvem kaldte på erantis, Unitas 2010 SB Hans Anker Jørgensen/ Caroline Borello: Du siger det med blomster, Unitas 2013 FU Iben Krogsdal: Fuldmagt, Unitas 2013 SSO Holger Lissner: Sangene synger i os, Unitas 2014 ITE Lisbeth Smedegaard Andersen: I tid og evighed, Kristeligt Dagblads forlag 2014 SVT Lars Busk Sørensen: Salmer til vor tid, Unitas 2014 VE Hans Anker Jørgensen: Du skal se dit land fra Vejrhøj, før du dør, Unitas 2015 VO Iben Krogsdal: Vild opstandelse, Saracene 2015 SKY Iben Krogsdal: Det skyder og springer, Syng Nyt 2016 TL Inge Hertz Aarestrup og Aksel Krogslund Olesen: Det tidlige lys, Eget forlag 2016 TEB Willy Egmose: Tolv af Egmoses bedste salmer, Dansk sang 2016 KV Lisbeth Smedegaard A. og Jesper Gottlieb: Korsvejen, Syng nyt 2017 VS Iben Krogsdal: Vor Gud du mærker vores sorg, Syng Nyt 2017 TRE Iben Krogsdal: Tre. Syng Nyt 2018

Mads Djernes

Salmer og musik gennem kirkeåret Gennem knap tyve år som organist og syv som præst har jeg lært at holde af de ældre salmer som poetisk-musikalske symboler i kirkeårets forløb, de nyere salmer (i DDS) som tekster med melodier, der ofte taler i et mere umiddelbart tekst- og tonesprog til den syngende samt de allernyeste salmer (i 100 salmer og på salmer.dk), som i sammenstillingen af ord og toner søger nye veje og dermed skal være med til at bære den rige danske salmetradition ind i fremtiden. Derfor har jeg valgt, at hver søndag skal have både ældre og nyere salmer fra DDS, mindst en salme fra 100 salmer samt en fra salmer.dk. Det skaber umiddelbart en flerstemmighed i gudstjenesten, fordi der præsenteres teologisk stof, poetiske udtryk og musikalske stilarter fra forskellige perioder. Desuden er jeg meget optaget af, at salmesangen ikke nødvendigvis vedligeholdes af at synge mange forskellige salmer. Som følge heraf har jeg valgt at operere med faste salmer i en kirkeårsperiode mellem læsningerne samt efter bortsendelsesordene. Begge salmer (eller versudsnit) knytter sig via deres indhold til den pågældende kirkeårstid. Endvidere har jeg som en tommelfingerregel forsøgt at holde fast i, at især ind- og udgangssalmen er relativt kendt – og de mindre kendte salmer er placeret inde i det liturgiske forløb. Til hver søn- og helligdag har jeg valgt syv salmer: en indgangssalme, en (periodevis fast) salme mellem læsningerne, en salme før prædikenen, en salme efter prædikenen, en salme under uddelingen, en salme efter bortsendelsesordene samt en udgangssalme. Det er langt fra alle steder, man synger en salme under uddelingen, men den vil også kunne anvendes som motet, fremført af kor eller kirkesanger – også fordi den ofte hører (men ikke altid) til blandt de allernyeste salmer, som menigheden dermed kan blive bekendt med ved at lytte til den. Det salmevalg, som jeg har lavet til hele kirkeårets anden tekstrække, er således et overordnet valg, der – frem for at være udtryk for en stillingtagen fra uge til uge – følger de ovennævnte principper. Valget bygger naturligvis også på dagens tekster, kirkeårstiden og salmernes rolle i gudstjenestens forløb. Jeg håber, at det kan være til inspiration – især for dem, som ønsker at lade salmerne udgøre en poetisk-musikalsk farvning af kirkeårstiden ved siden af deres interaktion med søn- eller helligdagens tematikker. Jeg har også valgt et præ- og postludium til hver søn- og helligdag, som har en nær forbindelse: er skrevet af samme komponist, tilhører samme periode, er komponeret i samme stil eller lignende. Her kommer flerstemmigheden ikke til udtryk hver søn- og helligdag, men over kirkeåret, fordi der optræder orgelmusik fra vekslende perioder i orgelmusikkens omtrent 500 år lange historie. Nogle gange kan en salmemelodi lede i retning af et musikvalg, lige som elementer eller detaljer i dagens tekstkorpus kan kalde på en musikalsk udlægning. Endelig har jeg tilladt mig visse steder at vælge orgelmusik, der er skrevet med henblik på en helligdag eller en bibellæsning.

Michael Aaskov Hemmingsen

Michael Hemmingsen, sognepræst ved Esajas Kirke i København. Forfatter til bogen Kernesalmer – håndbog i salmevalg (Eksistensen 2018) Skuldrene, vi står på Mit udgangspunkt for salmevalget er kirkeåret og den klassiske højmesse. Derfor er jeg også glad for de salmer og den musik, der er sprunget ud af den lange kirkelige tradition fra oldkirken over reformationen til i dag. Jeg er med andre ord ikke afskrækket af, at der af og til er ord og udtryk i ældre salmer, som vi, der er børn af en anden tid, skal tænke lidt over for at forstå. Uanset om det er ældre eller nyere salmer ser jeg dog primært på forkyndelsen samt måden, salmen bærer budskabet frem på i gudstjenesten. Det skal have vægt og klarhed, både i indhold og form for at bære godt. Jeg kigger grundigt på den pågældende søndags tekster og placering i kirkeåret, inden jeg begynder, og salmerne ligger altid fast, inden jeg skriver prædiken. Om der er dåb eller ikke, spiller selvsagt også en rolle for salmevalget. Er der dåb, præges formessen af en til to dåbssalmer på hhv. anden og tredje salmes plads. Derudover prøver jeg at veksle mellem lange og korte salmer, og slutter helst altid kort. Salmernes funktion i gudstjenestens forløb Indgangssalmen skal have indgangens eller begyndelsens karakter. Gerne en gendigtet Davidssalme, men også morgen- eller årstidssalmer bruger jeg jævnligt. Helst noget, der er godt indsunget eller i hvert fald let at lære. Det gælder om at komme godt i gang. Salme mellem læsningerne: En kortere salme – i hvert fald hvis indgangssalmen er lang. Her kommenterer og/eller besvarer menigheden den gammeltestamentlige læsning. Er der dåb, synges en dåbssalme som optakt til dåben. Salme før prædikenen: Her følger jeg ofte traditionen og vælger en Helligåndssalme. Har der været dåb, er det som regel en dåbssalme eller i hvert fald en salme, der egner sig som refleksion over dåben samtidig med, at den fører frem til prædikestolshandlingen. Salmen efter prædikenen udtrykker modtagelsen og opbyggelsen af troen, både i menigheden og den enkelte. Altergangssalme: Salmen under uddelingen kan være en nadversalme eller noget, der har med den pågældende søndag eller tid i kirkeåret at gøre. Udgangssalme: Slutsalmen skal egne sig til afrunding, sammenfatning og udgang. Det betyder frem for alt, at den skal være kort, men også helst opsummere netop denne søndag enkelt og fyndigt.

Morten Skovsted

Morten Skovsted er sognepræst i Hjortshøj, lige nord for Aarhus, hvor han har været siden 1996. Han er desuden ansvarlig for Syng Nyt og Salmedatabasen. Om sit salmevalg skriver Morten: Jeg er i gudstjenesten særdeles optaget af samspillet mellem gamle og nye salmer, og vælger således sjældent mindre end 2 nyere salmer. I mit salmevalg her på Salmedatabasen vil jeg pege på en overvægt af nyere salmer, da de ældre salmer fra DDS vil forventes at være de fleste bekendt og derfor vil blive valgt uafhængigt af vores salmeforslag her på siden. Jeg vil koncentrere mig om de tre salmer, der ligger i forbindelse med de bibelske læsninger og dermed med søndagens tema, men vil ofte ramme dem ind af indgangs- og udgangssalme, ikke mindst hvis disse understøtter (eller kontrasterer) temaet.