Åndelig visesang og Kingosang på Færøerne

Marianne Clausen begynder sin artikel om ” Åndelig visesang og Kingosang på Færøerne” i Hymnologiske Meddelelser 2000-1 med en redegørelse for forholdet mellem Færøerne og Danmark. Fra 1709 til l856 var kirkesproget, regeringssproget og skriftsproget dansk, og embedsmænd og præster var danske. Herefter følger afsnit om ”Færøernes indre forhold” og et afsnit om de åndelige viser, der blev brugt uden for den almindelige kirkegudstjeneste. Herefter skriver hun om ”. Kingosang ”, som er ”den færøske fællesbetegnelser for gamle dages salmesang og åndelige visesang”, om ”Petter Dass-sang”. Herefter følger afsnit om ”Mundtlig tradition”, om indsamlinger af viser og om melodierne. Hertil kommer en kort redegørelse for det særlige sprog i salmerne og viserne samt for de mange variationer i ”færøsk folkesang, hvad enten det drejer sig om færøske kvad, danske folkeviser eller åndelige viser” i form af ”de såkaldte oktavomlægninger”. Om tonaliteten inden for den åndelige visesang , hedder det, at ”fremviser et broget billede”, som Clausen giver en række eksempler på med noder og uddybende kommentarer. Herefter giver Clausen denne sammenfatning: ”Tonaliteten inden for den åndelige visesang fremviser et broget billede Artiklen slutter med disse ord: ”Jeg overlader dette vældige variantkompleks til læseren, med de mange eksempler på langsomme, stavelsestællende melodier; variationer ved hjælp af oktavomlægninger; figurationer i form af melismer, drejenoder, for- og efterslag etc.; det modale præg. De mange melodivarianter giver et godt indtryk af den færøske åndelige visesangs kompleksitet.” Artiklen er suppleret med en litteraturliste.