”Alt at ofre, alt modtage”

Harald Vilstrup 1900-1974.

Mattias Skat Sommer indleder sin artikel ”’Alt at ofre, alt at modtage.’ Harald Vilstrup 1900-1974” i Hymnologiske Meddelelser 2014-1-2 således: ”Dansk kirkehistorieskrivning har aldrig givet en samlet behandling af Harald Vilstrup (1900-1974). Digteren, præsten og hymnologen er kun sporadisk omtalt i såvel den kirkehistoriske standardlitteratur som mere indgående studier i hymnologi og gudstjenestehistorie. I litteraten Steffen Arndals disputats er der flere referencer til Vilstrups hymnologiske artikler. Hans lyriske forfatterskab er derimod stort set ubeskrevet til trods for, at han har været repræsenteret i Den Danske Salmebog (DDS) siden 1953.” På den baggrund giver Sommer først en gennemgang af ”Harald Vilstrups liv og værk”, derpå følger afsnittet ”Træk af dansk kirkehistorie 1920-1970”. Under overskriften ”Mystik og krise” drøfter Sommer Vilstrups teologi i forhold til bl.a. Tidehverv samt hans syn på gudstjenesten og på poesiens betydning. Og her hedder det bl.a.: ”Indsigter fra poesiens verden, der grænser op til mystikken, er for ham at se nødvendig for en dogmatik i en krisetid, om ikke den skal blive for gold. Spændingen forløses i gudstjenestens fællesskab.” I afsnittet ”Vilstrup i teologihistorien” slår Soomer fast, at ”Vilstrup var en enspænder i sin danske samtid.” Sommer slutter med bl.a. denne vurdering: Vilstrup ”anså poesi og sang for den højeste form for ytring, de kristne kunne rette mod Gud. Med denne tanke knyttede han til ved en forståelse af gudstjenesten som lovsang; en forståelse, der kræver en bred definition af begrebet gudstjeneste: Denne bliver den kristnes holdning til ’alt at ofre, alt modtage’ fra Gud, altså en egentlig liturgisk holdning.” Artiklen er forsynet med en tysk sammenfatning.