At synge nyt, gammelt og især godt
Interview med Morten Skovsted om Syng Nyt og Salmedatabasen
Ove Paulsen indleder sin artikel ”At synge nyt, gammelt og især godt. Interview med Morten Skovsted i Hjortshøj præstegård 22. juni 2018” i Hymnologiske Meddelelser 2018,3-4 med at nævne, at samtalen er udsprunget af ”et længe næret ønske om at kunne præsentere sognepræst i Hjortshøj, Aarhus Stift, Morten Skovsted, som en central skikkelse i den danske salmefornyelse.” Herefter henviser Paulsen til, at Skovsted er ”stifter og leder af netværket, mødeorganisationen og forlaget Syng Nyt, som er fra 2011 (www.syngnyt.dk). Desuden står han bag Salmedatabasen (www.salmedatabasen.dk), som har været åben for abonnenter siden 1. januar 2018.” I samtalens løb fortæller Skovsted om tilblivelsen af ”Syng Nyt”, der dog ikke kun handler om at synge nye salmer, selv om det var anledningen. I et afsnit ”Mit eget liv med salmer” fortæller Skovsted om sine erfaringer med salmesang som sognepræst og om behovet for ”nutidige, erfaringsnære ord på de gamle sandheder, og at der var et enormt potentiale i og udbytte af at bruge nye salmer.” Afsnittet ”Forbindelser” peger på betydningen af kontakten til ”Holger-banden” og af indførelsen af den nye salmebog. ”Efter at salmebogen udkom i 2003, har der været en mere naturlig omgang med nye salmer, og mange præster og organister og lægfolk har erfaret, at det giver mening at synge de nye salmer, at det giver en anden nærhed også at synge de nye - ikke kun, men også de nye, sammen med de gamle.” Herefter følger afsnit om ”Tid, energi og finansiering” og om ”Udgivelserne”, herunder bl.a. ”Syng Nyt-hæftet” (2014), 100 salmer og 100 kommentarer til 100 salmer (2016). En afgørende del af arbejdet er selve Salmedatabasen, hvor der er både gamle og nye salmer og kommentarer til salmerne. På spørgsmålet ”Hvad er en kernesalme?” svarer Skovsted, at det er ”op til eftertiden at bedømme, hvilke der kan blive det.” Kernesalmer er ikke ”de samme nu som om 10 eller 50 år”. I afsnittet ”Tekstkyndige og melodikyndige bedømmere, begrænsning og gudstjenestesigte” redegør Skovsted for, efter hvilke kriterier salmerne bedømmes til Salmedatabasen . Samtalen handler herefter om Salmedatabasen, dens tilblivelse og indhold.
Læs artiklen (2018-3-179)