Barn av huset

Noen tanker om mitt tekstforfatterskap

Svein Ellingsen skriver i sin artikel ”Barn av huset Noen tanker om mitt tekstforfatterskap” i Hymnologiske Meddelelser 1999-1, at han ikke har ordet salmedigter på sit visitkort. Det er en for krævende titel. Men der er ”én titel som ville ha passet, om den ikke allerede hadde vært opptatt, nemlig menighetssekretær.” Ordet ”salmediakon” ville også kunne dække den tjeneste, han ser sig selv i for menigheden. Ellingsen er sig bevidst om, at han står i ”den rike tradisjon som salmediktningen i Norden representerer”. Så selv om han gerne vil ”frigjøre seg fra tidligere slekters salmespråk, gjaldt det å holde fast på det vi kan kalle salmetonen.” Den nye salme må ”på en eller annen udefinerbar måde være barn af huset og ære sin far og mor.” De moderne norske digtere har været en god hjælp til at forny sproget. På spørgsmålet, hvorfor han valgte at skrive salmer, svarer han: ”Det var salmene som valgte meg.” Herefter fortæller Ellingsen om sit liv med salmer helt fra barndommen og herunder om sin glæde ved dansk litteratur, ikke mindst lyrikken. Betydningsfuldt var et studieophold på Schæffergården i Danmark (1957), hvor han fik kontakt til andre stipendiater, bl.a. ”etterkrigs-tidens mest kjente norske diktere, Alfred Hauge (1915-1986)”, som ”fikk stor betydning for mitt videre salmearbeid.” Artiklen fortsætter med eksempler på betydningen af ophold i Løgumkloster og på Fuglsang for hans salmedigtning. Også ophold i Sverige og mødet med bl.a. Olov Hartman, en ”av etterkrigstidens største salmediktere i Norden” nævnes. Senere mødtes han med bl.a. Anders Frostenson og Britt G. Hallqvist. Og som det hedder: ”Sverige har i hele vårt århundre vært et foregangsland hva salmefornyelse angår og jeg er ikke i tvil om at jeg står i stor gjeld til den nyere svenske salmedikting.” Artiklen slutter med en understregning af melodiernes betydning for en salme og med omtale af de komponister, der har skrevet melodier til hans salmer.