Barok og brugslyrik

Den litterære stil i Vinter-Parten og kirkesalmebogen af 1699

Marita Akhøj Nielsen vil i sin artikel ”Barok og brugslyrik. Den litterære stil i Vinter-Parten og kirkesalmebogen af 1699” i Hymnologiske Meddelelser 1999-4 ”klarlægge, i hvilket omfang VPs barokpræg fik lov at overleve i 1699-salmebogens tekster” på trods af modstanden mod den litterære stil i Kingos salmer. Artiklen består af følgende afsnit: ”1. Breve og aktstykker vedr. salmebogssagen”, ”2. Ændringer af Vinter-Partens Kingosalmer i 1699-salmebogen”, ”3. Barokpræget i 1699s Kingosalmer ”, ”4. Andre barokdigtere i Vinter-Parten og 1699”, ”5. Salmebøgernes indretning ” og ”6. Dedikationerne”. Akhøj Nielsen konkluderer om kirkesalmebogen: ”Hvor VP med brask og bram fremfører barokkens stilidealer, nedtones de i 1699 af hensyn til brugerne, men de får dog lov at overleve. Det var ikke helt med urette, at man knyttede Kingos navn til kirkesalmebogen, og de danske og norske menigheder, der trofast sang Kingosalmerne og vedblev at synge dem trods alle rationalistiske stormløb, sikrede sig ikke bare en ordentlig luthersk dogmatik, men også dansk poesi af lødigste karat. For dem blev barokken brugslyrik.”