Behøver vi en ny salmebog?

og i så fald efter hvilke retningslinjer?

I sit bidrag til Hymnologiske Meddelelser 1981,2 indleder Regin Prenter med at erklære, at 1953 salmebogen stadig er brugbar; men at det ville være godt med en ny salmebog p.g.a. diverse mangler i salmebogen. Prenter advarer dog må at skifte salmebog for tit, da mange salmer skal have tid til at blive sunget ind. Før man går i gang, må man dog først afgøre, om det skal være en ren gudstjenestesalmebog, eller salmerne også skal bruges uden for gudstjenesten. Prenter kunne godt tænke sig en ren gudstjenestesangbog, som så ville være mindre end den nuværende, men han ønsker den ikke nu, og regner faktisk ikke med, at vi får en sådan. Prenter forudser, at når der skal laves ny salmebog, vil det blive gennem en kommission ”nedsat på såkaldt bredt kirkeligt - undskyld! folke kirkeligt – grundlag.” Og så kommer der også salmer med, som ikke er gudstjenestesalmer. Opgaven bliver da ”at sikre, at gudstjenestesangene ikke forsvinder i mængden” og erstattes af ”mindre egnede eller helt uegnede sange.” Prenter ønsker en mindre salmebog og henviser til, at der findes andre sangbøger, som kan bruges uden for gudstjenesten. Salmer skal kunne indgå i den gudstjenestelige helhed og være i samklang med den bibelske sang. For ”Det, der er brug for, er salmer, der udtrykker menighedens henvendelse til Gud i bøn om hjælp, bekendelse af skyld, lovsang for nåden og tilbedende pris af Guds storhed og barmhjertighed.” Prenter slutter i forlængelse heraf med en række retningslinjer for en kommende kommission, herunder at der gerne må komme nye salmer med.