Brorson (Hymn. Medd. i anledning af 300-års dagen)

I anledning af 300-året for hans fødsel

NIELS THOMSEN Forord ANDERS PONTOPPIDAN THYSSEN Brorson og pietismen PETER WIDMANN Brorson - en poet som kirkens lærer Tanker over den pietistiske lektie i teologien STEFFEN ARNDAL H.A. Brorson. Pietisten og digteren JØRGEN ELBEK Brorsons jul og påske HENRIK GLAHN Melodierne bag Brorsons salmer i Troens rare Klenodie med særlig vægt på pietismens toner SVEIN ELLINGSEN Brorsons salmetone i Norge Redaktionen af Hymnologiske Meddelelser har i 4. hæfte af 1994 årgangen samlet en række Brorsonartikler i forlængelse af et Salmeseminar i Løgumkloster i anledning af Brorsons 300-års fødselsdag. Niels Thomsen skriver i forordet om seminaret. ”Der var i programmet lagt ligelig vægt på teologiske, litterære og musikalske indlæg i overbevisning om, at de mange indgange til Brorsons salmer kunne lukke op til nye horisonter. Forventningen blev indfriet.” Den første artikel er Anders Pontoppidan Thyssens artikel om ”Brorson og pietismen”. Her understreges det, at Brorsons forhold til pietismen er et emne, som rummer ”både historiske og principielle problemer af betydelig rækkevidde.” Artiklen indeholder et stort forskningshistorisk afsnit, hvorefter Thyssen konkluderer, at ”Alle de nævnte forskere betoner altså forskellen mellem den oprindelige lutherske tankegang og pietismen.” Herefter følger Thyssens kritiske bemærkninger hertil og hans egen vurdering af Brorsons forhold til pietismen belyst med eksempler fra Brorsons salmer. I sin artikel ”Brorson - en poet som kirkens lærer. Tanker over den pietistiske lektie i teologien” vil dogmatikeren Peter Widmann gøre ”et forsøg på at indordne den pietistiske poet Brorson i den kristne læreudvikling”. Det sker i form af følgende afsnit: I. Pietismen kritiseres; II. Pietismens berettigede anliggende; III. Sjælens nøjagtighed; IV. Nøglen til himlen; V. Et rids af den kristne lære; VI. Den korsfæstede Kristus er himmelnøglen; VII. Den pietistiske lektie. Widmann slutter med denne vurdering: ”Men disse ensidigheder og mangler ændrer ikke det mindste i, at pietismens fremstød var et uundværligt forsøg i kristendommens fortsatte oversættelsesproces. Det er netop den klassiske pietisme, der kan lære os en lektie, mens de moderne former for vækkelse har deres afgørende svaghed i en mangel på teologisk refleksion.” I sit bidrag: ”H.A. Brorson. Pietisten og digteren” må Steffen Arndal konstatere: ”Brorson anerkendes som en af salmebogens største digtere, men hans salmer er i et vist omfang gået af brug.” Og grunden er deres pietistiske præg, som Arndal giver en række eksempler på. ”En fornyet beskæftigelse med Brorsons salmer må derfor tage forholdet mellem hans pietistiske vækkelsesfromhed og hans digtning op igen og søge at skabe sammenhæng mellem salmernes teologiske, fromhedspsykologiske og æstetiske aspekter.” På den baggrund gennemgår Arndal centrale temaer i Brorsons salmer. Jørgen Elbeks emne er: ”Brorsons jul og påske”. Elbek redegør for Brorsons personlige udvikling og gennemgår derpå flere af Brorsons salmer: ”Den yndigste Rose” og ”Op! al den Ting” for at vise ”dels barnligheden dels lidelsen som elementer i Brorsons univers” og ”Mit Hierte altid vanker” for at vise sammenhængen mellem de to nævnte elementer. Også spørgsmålet om, hvorvidt Brorson var mystiker behandles. Og Elbek slutter: ”var Brorson mystiker, var han det mest i sin første fremtræden hvor smerteekstasen gløder, og mindst i sin sidste hvor hans tros elementer skilte sig. Havde de samlet sig igen, var det for Brorson blevet pinse, det høje kommet tilstede i det lave, nu nåede han kun til en påske der var som et negativt aftryk af den egentlige. Julen var og blev den højtid hvor han fandt sit sted.” Fra teksterne bevæger vi os over til melodistoffet med Henrik Glahns artikel: ”Melodierne bag Brorsons salmer i Troens rare Klenodie med særlig vægt på pietismens toner”. Formålet med artiklen beskrives således: ”Mit hovedanliggende ved denne lejlighed er først at give et overblik over kilderne til den meloditradition, der som helhed ligger til grund for ’Troens rare Klenodie’ og dernæst gennem en række eksempler at illustrere det lag i Brorsons digtcyklus, som henter sit musikalske stof fra pietismens egen verden.” Glahn inddrager en lang række eksempler på den særlige pietistiske tone og redegør herunder også for ”det melodistof, der knyttede sig til Brorsons salmer, men som ikke - af den ene eller anden grund - vandt indpas i dansk salmesang.” Svein Ellingsen fastslår i sin artikel om ”Brorsons salmetone i Norge”: ”Av salmedikteme er utvilsomt Brorson den som har betydd allermest, hans salmetone har på en helt egen måte gitt gjenklang i det norske folk…” Ellingsen redegør herpå for optagelsen af Brorson salmer i norske salmebøger og for Hans Hauge Nielsens betydning. Om Svane-sangen hedder det: ”Det er få bøker som har betydd så mye i Norge som Svanesangen. I løpet av 1800- tallet ble den trykt i 15 opplag.” Ellingsen fortæller også om sit eget forhold til Brorsons salmer og indrømmer: ”Mine første salmeforsøk var nok altfor avhengig av de gamle salmediktere som forbilde, fremfor alt den gamle biskop i Ribe.” Artiklen slutter med et udblik til Brorson i det 20. årh. i Norge.