Brorson og det lutherske?

Jørgen Kjærgaard begynder sin artikel ”Brorson og det lutherske?” i Hymnologiske Meddelelser 2015-3-4 med at slå fast, at ”Brorson er repræsenteret i alle nordiske salmebøger og i de sangbøger, som bruges afvækkelsesbevægelserne.” Herpå følger en oversigt over antallet af ”Brorson-salmer i de nordiske salmebøger og væsentligste kirkelige sangbøger. Herefter drøfter Kjærgaard Brorsons ”konfessionalitet”, dvs. ”Spørgsmålet om pietisten Brorsons lutherske selvforståelse.” De følgende afsnit handler om ”Troens Rare Klenodie 1739”, om ”Dispositionen af Pontoppidans forklaring og Troens Rare Klenodie”, hvor han bl.a. viser, at ”Alt i sangbogen er indordnet under Troens synvinkel med de lutherske kernepunkter: Lov - Evangelium - Sakramente som grundpiller.” Herefter rejser Kjærgaard spørgsmålet: ”Kommer det lutherske så også til udtryk i Brorsons salmer?” og bruger to salmer som eksempler: Brorsons første trykte salme: ”Bort! Verdens jule-glæde” og ”Nu har jeg fundet det jeg grunder ” som er en oversættelse af den tyske salme ”Ich habe nun den Grund gefunden”, ”WEr ist wohl, wie du” og Brorsons version ”Hvor er saadan een!” Gennemgangene af disse tekster fører til denne konklusion: ”Vægten af det lutherske hos Brorson har været omdiskuteret. Denne undersøgelse - skønt begrænset - peger i retning af at Brorson både principielt og reelt i sine salmer har ønsket at fastholde og fremholde centrale lutherske læreprincipper.”