Bryllupsbilledet og forældre-barn-billedet
- i henholdsvis Brorsons Troens rare Klenodie (1739) og Evangelisk-christelig Psalmebog (1798)
Kirsten Nielsens artikel om ”Bryllupsbilledet og forældre-barn-billedet i henholdsvis Brorsons Troens rare Klenodie (1739) og Evangelisk-christelig Psalmebog (1798)” tager udgangspunkt i bogen ”Pligt om omsorg” fra 2021. Her viser Bo Holm og Sasja Stopa, hvordan arven fra Luther stadig præger forholdet til myndighederne i dagens Danmark. For Luther spillede bryllupsbilledet en afgørende rolle; men det var forældre-barn-billedet, der gennem katekismeundervisningen skabte tilliden til øvrigheden. Kirsten Nielsen har valgt at undersøge begge billeders betydning i to salmeudgivelser fra 1700-tallet, som er den periode, som Sasja Stopa analyserer i sit afsnit om katekismeundervisningen. Formålet med Kirsten Nielsens artikel er at undersøge, om og hvordan de to billeder bruges i de salmer, menighederne sang. En vigtig forskel viser sig deri, at mens Brorson meget hyppigt anvender brylluppet som billede på vandringen frem mod det himmelske og længslen efter fuldbyrdelsen af ægteskabet, så er det i Evangelisk-christelig Psalmebog næsten udelukkende forældre-barn-billedet, der anvendes, og da med vægten på det kristne liv i denne verden.
Læs artiklen (Kirsten Nielsen om bryllpu og forælre barn)