Budskabet og poesien

en overvejelse af salmebogstillægget

I sine overvejelser i Hymnologiske Meddelelser 1994-3 over ”Tillæg til Den Danske Salmebog”, som kom i 1994 gør forfatteren Jørgen Gustava Brandt opmærksom på, at der ikke er nogen kunstner med i kommissionen. Om selve tillægget gør han først opmærksom på, at det ”opviser stor forkærlighed for sangskrivende præster”. Salmer også sprog-kunst, men i tillægget er ”alt for meget er på det jævne.” Brandt overvejer, hvad der ville ske, hvis tillæggets salmer blev optaget i den nye salmebog, og mener, at det ”kan det næsten gå hen og blive en national katastrofe.” Han foreslår derfor at ”udskrive en digterkonkurrence eller lignende udfordring, gerne også til skrivende talenter uden for de korrekte, i snævrere forstand kirkelige, kredse.” Man kunne også have ”bestilt” nogle salmer hos nogle digtere og komponister. Ikke alt i tillægget er dårligt, men der er ”for meget, der er konventionelt, uden poetisk vision”. Brandt uddyber herefter sin kritik ud fra synsvinklen: Salmer som poesi, og med eksempler på salmer, der ikke lever op til hans krav og hans vurdering af flere af salmedigterne. Her fremhæves Lisbeth Smedegård Andersens ”Så bøjed den dødsdømte nakken” : ”Det er rent ud sagt et godt digt. Og lige ud af denne tid.”