Da prinsen forlod Tornerose og drog i krig

Hvordan ”Altid frejdig” blev en begravelsessalme

Merete Onsberg skriver i indledningen til sin artikel ”Da prinsen forlod Tornerose og drog i krig: Hvordan ’Altid frejdig’ blev en begravelsessalme” i Hymnologiske Meddelelser 2002-1, at artiklen handler om, ”en skønlitterær tekst, et digt, der løsrives fra sin oprindelige kontekst og gennem brug i nye situationer ender som en elsket begravelsessalme.” I det følgende afsnit ”En retorisk analyseramme” redegør hun for sin teoribrug, hvorefter følger afsnittet ”Digtet og dets første kontekstuelle situation”, som er “Tornerose”, en digtcyklus i digtsamlingen ”Texter og Toner” af Christian Richardt. I afsnittet ”En ny kontekst med musik” redegør Onsberg for Richardts ønske om at lave ”Et for Musik særlig lempet Sammendrag af ’Tornerose’ … sammen med komponisten P. Heise.” Dette fører if. Onsberg til ”en markant ændring fra det religiøse til det verdslige” i digtet. Herefter følger afsnit om ”Form og funktion” og om ”Digtet som sang”, herunden om brugen af Weyses melodi. Og artiklen ender med afsnittet ”Fra sang til begravelsessalme” og sangens betydning under frihedskampen. Onsberg slutter således: ”Sunget til begravelser på Weyses melodi er salmen åben for at vi hver især under afsyngelsen bruger vor livserfaring til at udlægge teksten og applikere den på os selv og afdøde. Der er i Bitzers forstand tale om en retorisk tekst som “comes into existence for the sake of something beyond itself’, en brugstekst der kan give os hjælp og trøst.”