Den gudstjenestelige salme

teologisk og musikalsk

I sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1989-4 begynder Pedersen med en kort oversigt over salmesangens historie. Herefter følger det første hovedafsnit om ”Salmen i teologisk perspektiv” med undertitlen: ”For at Guds ord kan gå i svang” (Luthercitat). De næste underafsnit har overskrifterne ”Bibelsk mening, folkelig ordlyd”, ”Menneskets svar på Guds tiltale” og ”Under den poetiske kunsts auspicier”. I alle disse afsnit er der bred inddragelse af Luther og de store danske salmedigtere. Pedersen understreger som afrunding på dette hovedafsnit, at hvor man undertiden har hævdet, ”at kunsten ikke bør tjene andre idéer og formål end skønhedens og harmoniens, at den er et formål i sig selv”, så gælder det ikke salmegenren. For digterne vil ”med deres velformede vers, udsprunget af deres personlige grebethed og opbygget efter æstetikkens grundprincipper … kort og godt yde deres bidrag til, at Guds ord går i svang.” Andet hovedafsnit handler om ”Salmen som musikalsk genre” og består af følgende underafsnit: ”Ordets gudstjeneste i musikkens regi”, ”Selvnydende og selvudslettende musik”, ”Musikken som dekorativt princip” og ”Når musikken kommer til ordet”. Pedersen kalder i sin afslutning salmesangen for ”menighedens liturgi i en slags komplementaritet med præstens” og understreger, at ”Fra gudstjenesten har salmerne, som historien viser, fulgt folk i al deres gøren og laden.” Og så fortæller han om de unge i Harboør, som efter en glad aften gav sig i kast med at synge salmer, da det var, hvad de kendte til af sang. Og så slutter artiklen med disse ord: ”Men der er ikke mere nogen, der synger salmer, når man drikker øl! Det er gået tilbage med kristendommen i gamle Danmark!!”