Den muntre Grundtvig

Ordsprog og ordspil i Grundtvigs digtning

I sin artikel ”Den muntre Grundtvig. Ordsprog og ordspil i Grundtvigs digtning” i Hymnologiske Meddelelser 2016-1-4 indleder Bent Rosendal med en redegørelse for ”Grundtvig og ordsprogene”. Grundtvigs interesse for ordsprog fremgår bl.a. af hans afhandling ”Om Ordsprog” fra 1817. Rosendal beskriver herpå typer af ordsprog. I afsnittet ”Ordsprog i Grundtvigs Saxo-gendigtning” understreger Rosendal, at man her finder ”et overdådigt udtryk for Grundtvigs ordsprogsglæde.” Herefter følger en gennemgang af de tre hovedkilder til ordsprogene: 1) Bibelen 2) Den folkelige overlevering 3) Grundtvig selv. Det følgende afsnit ”Ordsprog i Grundtvigs salmer” er inddelt efter de tre hovedkategorier. Herefter følger et mindre afsnit om ”Ordspil”. Rosendal runder af med at pege på, at ordsprog og ordspil hører under retorikken og nævner i den sammenhæng Erik A. Nielsens bog’’Kristendommens retorik” og siger om den: ”Bogen er et markant bidrag til den igangværende rehabilitering af begrebet retorik. Som retorisk redskab fører ORDSPROGET ind i den kendte og fortrolige verden, medens ORDSPILLET skaffer sig opmærksomhed og erindring ved sine overraskende (og ofte irriterende) manipulationer med ord og begreber. Hvis man kunne foreholde Grundtvig det ofte bizarre eller komiske i hans ordspil, ville han nok sige med et skævt smil: ”Le I bare, men I husker dem jo!”.