Den signede dag

Tre artikler om den nordiske dagvise og Grundtvigs bearbejdelse deraf

Lars Eckerdal: ”Den signade dag - den nordiska dagvisan” Lars Eckerdal indleder sin artikel ”Den signade dag - den nordiska dagvisan” i Hymnologiske Meddelelser 2010-3-4 med at henvise til sit forskningsarbejde: ”Sångens nordiska karaktär föranledde Nordhymnsledning att inbjuda till en nordisk hymnologisk dag om dagvisan i mars 2010. Som förberedelsematerial placerades min preliminära text (status december 2009) på Nordhymns hemsida, där den fortfarande är tillgänglig i samma skick under adress http:// www.teol.lu.se/nordhymn/signade.html .” Artiklen bygger på dette materiale. I første afsnit ”Dagvisans medeltida rötter” nævner Eckerdal tre kilder: ”ett aktstycke som tillhört det svenska Vadstenaklostret och anses stamma från tiden framemot 1400-talets mitt, en isländsk 1700-talsavskrift av ett förkommet medeltida dokument, vårs text har inslag som givit skäl till antagandet att den står i en tradition från tiden omkring 1300, slutligen dagviseversionen i Hans Thomissøns psalmbok 1569 som i det här fallet kan uppfattas som ett medeltidsvittne.” Herpå følger gennemgange af ”Dagvisan under reformationstid och stormaktstid” og ”Dagvisan under nyare tid”. Sidste afsnit har overskriften ”Svensk folklig dagvisesång”, hvor Eckerdal begynder med denne konstatering: ”Till det for dagvisan karakteristiska hör att den haft ett liv inte minst utanför kyrkorum och gemensamt gudstjänstfirande. Av och till möter notiser med glimtar av sångens nästan ogripbara fördolda liv på folks läppar alltsedan medeltiden.” Derefter giver Eckerdal eksempler derpå. ____ Den signede dag af Peter Balslev-Clausen Peter Balslev Clausen henviser indledningsvis i sin artikel ”Den signede dag” i Hymnologiske Meddelelser 2010-3-4 til Lars Eckerdals materiale (jf. artiklen forud) samt til i Henry Bruuns ”Den middelalderlige dagvise” (1965). Han redegør herefter for forskningshistorien og konkluderer: ”Sammenligner man de tre ældste versioner i Vadstena-håndskriftet, det islandske håndskrift og Hans Thomissøns salmebog, er det tydeligt, at de på den ene side er i familie med hinanden, men på den anden side er stærkt indbyrdes afvigende.” Herefter gennemgår Balslev-Clausen ”Den islandske og den svenske version” og skriver bl.a.: ”I forhold til både den svenske og den islandske version af dagvisen repræsenterer Hans Thomissøns danske version et senere stadium i dens tekst- og brugshistorie. Det er tydeligt, både når man sammenligner tekstformen og det teologiske indhold, at Thomissøns version bygger på den teksttradition, som den svenske og den islandske version hver på sin måde er udtryk for.” Herefter gennemgår han Hans Thomissøns version. Alle de nævnte versioner er aftrykt i artiklen. I afsnittet ”Salmen i senere danske salmebøger” redegøres der for, hvilke salmebøger dagvisen blev optaget i. Balslev-Clausen peger på, at man i Den danske Salmebog 1953 optog ”den gamle dagvise som en torso med str. 3,4,7 og 8 fra Thomissøns salmebog. Denne torso, der hverken er fugl eller fisk, er gået videre til Den Danske Salmebog 2002, men bliver kun brugt i meget ringe omfang og står helt i skygge af Grundtvigs gendigtning fra 1900-tallet.” _____ Peter Balslev-Clausen, N.F.S. Grundtvigs gendigtninger af Den signede Dag I direkte forlængelse af Peter Balslev-Clausens artikel om ”Den signede dag” følger hans artikel ”N.F.S. Grundtvigs gendigtninger af Den signede Dag” i Hymnologiske Meddelelser 2010-3-4. Grundtvig udgav sin gendigtning af den gamle dagvise i 1826 i et lille hæfte med tre salmer i anledning af den officielle fejring af tusindåret for Ansgars komme til Danmark, men Grundtvig fik forbud mod at bruge dem. Om gendigtningen siger Balslev-Clausen: ”Grundtvigs bearbejdelse af den gamle dagvise følger i grove træk Thomissøns version af salmen, men forholder sig i øvrigt frit til salmens struktur og teologi.” Herefter gengiver Balslev-Clausen salmen og analyserer den i forhold til Thomissøns version. I det følgende afsnit ”Sang-Værk til den Danske Kirke 1836” behandles den form, Grundtvig havde givet den heri, og Balslev-Clausen konkluderer bl.a.: ”Ændringerne i 1836-versionen betyder en afsvækkelse af 1826-versionens kosmiske og mystiske dimension til fordel for mere dennesidige og psykologisk-nærværende udtryk.” Salmens historie følges videre i afsnittet ”’Den signede dag’ i Grundtvigs salmebøger”. I Grundtvigs ”Psalme-Blade” (1846) er salmen bl.a. beskåret til 7 strofer, så den er bedre egnet til gudstjenestebrug. Herpå inddrages versionen i J.F. og R.Th. Fengers ”Psalmer til Himmelfartsfesten og Pindsen” (1844) og herefter N.F.S. Grundtvig: ”Fest-Psalmer”, 8. Opl. 1864. ”Siden 1864 er Grundtvigs bearbejdelse af ’Den signede dag’ optaget uændret i Salmebog for Kirke og Hjem 1885, Nordslesvigsk salmebog 1889, Sønderjydsk Salmebog 1925, Den danske Salmebog 1953 og Den Danske Salmebog 2002.” I det følgende afsnit beskæftiger Balslev-Clausen sig med ”De autoriserede salmebøger” begyndende med ”Roskilde Konvents salmebog” (1855) med angivelse af de ændringer, der har fundet sted undervejs. Artiklen slutter med denne oplysning: ”Ligesom Grundtvig i 1868 udvidede sin salmebogsversion af ’Den signede dag’ med den oprindelige strofe 12 under indtryk af krigen 1863 -1864, er det nærliggende at forestille sig, at den salmebogskommissionen, der var nedsat 1946 - 1951, tog den oprindelige strofe 10 med som en selvstændig salme under indtryk af den få år tidligere afsluttede anden Verdenskrig med dens fem år lange besættelse af Danmark” Denne strofe, ”Som aldrig så lang er nogen dag” er også med i Den Danske Salmebog 2002.