Det kvindelige som motiv i Grundtvigs Sang-Værk (1837)

Peter Balslev-Clausen indleder sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1983,4 med at gøre pege på, at Grundtvig er ”i sin vurdering af det kvindeliges betydning afhængig af den forudgående tradition, først og fremmest romantikkens kvindeopfattelse, men hans forudsætninger går længere tilbage, over den pietisme, der er en af romantikkens forudsætninger, helt tilbage til Bibelen og den nordiske oldtid og middelalder. Fælles for Grundtvigs afhængighed af de forskellige traditionspåvirkninger er, at han møder dem og indoptager dem selvstændigt og produktivt. Derfor er den opfattelse og den behandling af det kvindelige, der møder læseren af Sang-Værket, helt Grundtvigs egen.” Herefter følger en række afsnit, hvor Balslev-Clausen gennemgår forskellige eksempler på motivet i Sangværkets første bind (1836-1837). Balslev-Clausen behandler derefter følgende emner i sin gennemgang af det kvindelige: Begreber klædt i kvindeskikkelse; Kvindebegrebet i neutral betydning; Modermotivet; Brude-billedet; De bibelske kvinder; Jomfru Maria; Undfangelsen (Mariae bebudelse) Marias svangerskab; Jesu fødsel og spæde tid; Maria ved korset; Marias død; Maria – vor moder; Den kristnes identifikation med Maria. I resten af artiklen i Hymnologiske Meddelelser 1984,1 forstætter Balslev-Clausen med følgende temaer: Kirken; Kirken som Herrens brud; Kirken som himlens dronning; Kirken som de kristnes moder; Jerusalem – Kristenfolkets moder; Eva som billede på kirken; Kirken som Maria; Kirkens kvindenatur; Kirken som den gamle kvinde; Kirken personificeret af kvinder (Gamle, unge, mødre osv. ) Artiklen slutter med dette udblik: ”Som Grundtvigs senere produktion viser, fastholdt og udbyggede han livet igennem sin opfattelse af det kvindelige som udtryk for det sandt menneskelige. Han fastholdt sit syn med en radikalitet, der gjorde det vanskeligt for hans samtid at følge ham, men som betyder, at det har beholdt sin udfordrende friskhed.”