Det sønderjyske grænseland

- som formidler af tysk pietistisk vækkelsessang i Danmark

Hymnologiske Meddelelser · 2005 · Artikler fra Hymnologiske Meddelelser 1972-2020
Det sønderjyske grænseland

Steffen Arndals artikel om ”Det sønderjyske grænseland som formidler af tysk pietistisk vækkelsessang til Danmark” i Hymnologiske Meddelelser 2005-1 er oprindelig holdt som foredrag ved Nordisk Hymnologisk Konference, "Salmer i grænselandet”, i Løgumkloster 12 - 16 maj 2004. Og om Løgumkloster siger Arndal, at byen er ”central for formidlingen af pietistisk fromhed og vækkelsessang til Danmark, idet en af vore største salmedigtere, H.A. Brorson, her modtog væsentlige impulser til sin salmedigtning.” Videre understreger Arndal, at enevælden var afgørende som ”politisk og administrativ ramme om den pietistiske vækkelse i Danmark”. Herefter gennemgår Arndal den pietistiske bevægelses betydning for salmesangen. I 1731 udkom ”Vollstandiges Gesang-Buch”, ofte omtalt som ’Tøndersalmebogen’. ”Den bygger først og fremmest på Freylinghausens Geistreiches Gesang-Buch, men viser også visse særtræk.” I 1732 udkom, ligeledes i Tønder, Brorsons berømte julesalmer og i 1737 ”Brorsons danske sidestykke til ’Tøndersalmebogen’ i form af ’Troens rare Klenodie’, som Arndal herefter gennemgår. Heraf fremgår, at Brorson er ”under indflydelse af Hallepietismens mystisk orienterede fromhed”.

Læs artiklen (2005-1-5)