Drøm og virkelighed

Grundtvigs forestilling om kristenlivets og salmesangens genfødsel

Peter Balslev-Clausen indleder sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1991-2 med denne konstatering: ”Ethvert forsøg på at indkredse Grundtvigs forestillingsverden må tage sit udgangspunkt i dens bibelske struktur. Grundtvigs tilgang både til verdens- og fædrelandshistorien og til hans egen private livshistorie er fast forankret i hans bibelske helhedssyn.” Også salmerne hører hjemme i dette helhedssyn. Formålet med artiklen er da at vise ”salmen som et af kirkens grundlæggende livstegn”, som ”et eksempel på den bibelske struktur i Grundtvigs forestillingsverden ” og som ”en illustration af den bibelske struktur som et udtryk for sammenhængen i Grundtvigs forståelse af sig selv og den verden, han levede i.” Balslev-Clausen inddrager herpå Grundtvigs manuskript "Om Poesi og Historie" fra 1809, Grundtvigs erfaringer som kapellan ved Vor Frelsers Kirke og Grundtvigs prædiken Julemorgen 1823, der ”nærmest er en redegørelse for julesalmernes og julesangens betydning.” Grundtvig erkender, at kirkens lovsang er blevet svag og sætter derfor sit håb til, ”at Lovsangs-Tonerne skal stige neddalende til os”, hvilket er temaet for hans julesalme: ”Velkommen igen, Guds engle små”. Herefter inddrages Sl 126 som baggrund for både salmen og juleprædikenen. Balslev-Clausen gennemgår herpå juledagsprædikenen i den senere udgivne form og forbindelsen til salmen. I en prædiken fra 1836 gør Grundtvig rede for sit syn på både salmer og salmesang og fastslår, at at ”salmesang og kristenliv er ligefremt proportionale størrelser”. Balslev-Clausen følger herefter julesalmens betydning for Grundtvigs prædikener og salmer. Afgørende er Grundtvigs oplevelse af, at ”den drøm han beskriver i "Velkommen igen", er virkelighed. Juledag 1845 havde han oplevet den juledags gudstjeneste, han havde skildret i strofe 6 og 7…”. Salmesangen sættes af Grundtvig desuden ind i en eskatologisk sammenhæng, og Grundtvig når frem til troen på, at ”den levende salmesang og dermed den levende kristendom, vil fortsætte indtil Kristi genkomst”. Balslev-Clausen konkluderer: ”Grundtvigs enestående kirkelige og folkelige betydning ligger i vid udstrækning i, at han ikke alene selv i sit eget menneske- og kristenliv oplevede, at drømmen og virkeligheden var to sider af samme historisk-poetiske helhed, men at han også profetisk og digterisk kunne dele denne oplevelse med andre.” Artiklen er forsynet med fyldige noter.