Efraim Syreren

Ved Harald Vilstrup

Harald Vilstrup præsenterer i den første af to artikler i Hymnologiske Meddelelser 1974-2 Efraim Syreren fra 4. årh. e.Kr. som ”den yngste af de tre store Kappadokier”, og som Gregor fra Nyssa bl.a. kalder ”Syriens profet, Helligåndens cither". Som hymnedigter havde Efraim en meget stor produktion. Hans salmer er præget af orientalsk forkærlighed for billedsprog. ”Ofte et enkelt billede vredet og drejet, så man tit over symbolet kan glemme, hvad det symboliserer. Men i al overfloden og vidtløftigheden, finder vi store skønheder, motiver, som vi genfinder i al senere salmedigtning - ikke mindst hos Grundtvig, som via græsk øser af Efraims væld.” I det følgende bidrag (s. 66-88) findes Vilstrups gendigtning af nogle af Efraims salmer. Vilstrup beklager, at han ikke kan læse Efraim på grundsproget, men må bruge oversættelser, som er i prosa. I den anden artikel fra samme nummer af bladet præsenterer Harald Vilstrup følgende hymner af Efraim Syreren. Det sker i hans egen gendigtning ud fra prosaoversættelser: Tros- og Lovprisningsoffer; Alene Nåden; Tiltrækning og Frastødning; Guddommens Ufattelighed; Kristi Fødsel; Da Kristus fødtes; Julelovprisning; Maria til Barnet; Simeon og Anna; Kristi Lidelse (4 hymner med samme titel); Kristi pris; Nærhed og Fjernhed.