En ny salmemelodi

Hymnologiske Meddelelser · 1998 · Artikler fra Hymnologiske Meddelelser 1972-2020
En ny salmemelodi

Merete Wendler fortæller i sin artikel i Hymnologiske Meddelelser, 1998-1, at det ikke giver ”nogen mening at skrive en salmemelodi, hvis ikke der er en tekst at skrive den til. For der er ikke noget ved en melodi, der siger salme, hvis ikke den melodi har en salmetekst.” Det er teksten, der ”føder melodien hos komponisten, og tekst og melodi er, i hvert fald ideelt set, nært forbundet.” Når hun skriver melodier er der ”et stærkt moment af improvisation indblandet … Men det er forberedt improvisation.” old ud over mig. Hun leder altid efter en ide, som kan bære. F.eks. ”var ideen bag min melodi til Hans Ankers Sov du lille, sov nu godt (Tillægget nr. 856, Koralbog nr. 122) toner i vuggende bevægelse fra side til side…”. Wendler tænker ”ikke specielt i klassisk eller rytmisk. Klassisk og rytmisk tonesprog nærmer sig hinanden på en række punkter, ikke mindst når det handler om en melodi, der skal bruges til fællessang. Hvad jeg derimod tænker meget i er taktart.” Som eksempel inddrager hun her Hans Anker Jørgensens salme ”Længe har vinteren hærget i landet”. Melodien til ”Du satte dig selv i de nederstes sted ” er tilsvarende et godt eksempel på, at ”det kan lade sig gøre at synge synkoper, for den har sunget sig godt ind i mange menigheder.” Lidt vanskeligere er det med melodien til ”Vidunderligt og underfuldt”, hvor der er ” to mindre nemme synkoper, nemlig i slutningen af hhv. 2. og 4. linie, hvor der kommer en lang tone før den sidste lange tone.” Wendler slutter med denne konstatering: ”Den nære sammenhæng mellem ord og toner og deres fælles sangbarhed er mine vigtigste kompositionsprincipper. Salmetekster og deres toner skal klæde hinanden. Så giver det mening at synge dem som salmer.”

Læs artiklen (1998-1-31)