En salme af B.S. Ingemann

Dejlig er Jorden.

I sin artikel ”En salme af B.S. Ingemann” i Hymnologiske Meddelelser 2009-4 gengiver Gunver Birgitte Nielsen Ingemanns oprindelige manuskript til ”Dejlig er Jorden!”, så man får ”teksten som billede, som grafisk udtryk”. Herom forklarer hun: ”De tre første verslinjer i strofen bliver gradvist længere, så følger en pludselig indrykning med to korte vers, og endelig afsluttes strofen af en beroligende lang verslinje. Om man tegner en streg rundt om strofen, idet man følger teksten, får man en figur, som mest af alt ligner en ambolt. Denne form udtrykker liv, udvikling, spænding og forløsning. Det er som om, at de to kortlinjer holder fast om et levende indhold, som buler ud for oven så vel som for neden.” Herpå gennemgår hun salmen med vægt på antallet af stroferne, da tre er symbol for Gud (fuldkommenhed), på rytme og betoning og på de mange udråbstegn. Derpå gennemgår hun salmens form i Den Danske Salmebog fra 1953, hvor det ”grafiske billede med spænding, liv og forløsning er væk.” Rytmen er ændret, udråbstegnene fjernet, og Nielsen slutter således: ”Både pilgrimssangen og pilgrimsgangen har ligeledes mistet udråbet, men måske er der heller ikke så meget mere at råbe hurra for nu, da man så effektivt har adskilt ’tiden’ fra ’tonen i himlen’. Den tankestreg, som førte læseren videre fra de jordiske ’tider’ og ’slægternes gang’, er blevet afløst af et semikolon, som tungt og effektivt deler strofen over og sætter en mur mellem jord og himmel. Men mennesket er nu heller ikke noget særligt mere - ’menneske,’ - og det skal såmænd heller ikke fryde sig så meget mere - ’fryd dig,’. Og dog - os er en evig frelser fød!”