Ental og flertal

et problem for salmebogsudgivere

Udgangspunktet for Peter Balslev Clausen artikel i Hymnologiske Meddelelser 1978-2 er, at selv om salmebogsudgiverne på mange måder har moderniseret sproget og ændret retskrivning og tegnsætning, så er det ikke sket, når det gælder verbalformerne. Første afsnit handler om ”Indikativ pluralis i D”, hvor de første 11 salmer i salmebogen gennemgås. Således hedder det i ”Guds menighed syng”: ”- engle synge med” og ikke ”synger med”. Læst i dag lyder det som en opfordring, men det er den gamle flertalsform. Balslev Clausen gennemgår en lang række eksempler, hvor de gamle verbalformer volder problemer. Og som det hedder om ”Giv mig, Gud, en Salmetunge”: ”Uden at der er ændret i salmens ordlyd, kan, sådan som denne gennemgang af verberne i indikativ pluralis i D 4 viser det, ikke alene dens sproglige grundtone, men også dens teologi blive en anden, fordi sproget og med det den umiddelbare sprogforståelse har ændret sig i de 15o år, der er gået, siden salmen blev skrevet.” De følgende afsnit handler om ”Optativ i D” og ”Imperativ pluralis i D” og også her har Balslev Clausen vist, at her giver ”de forældede grammatikalske former ikke alene mulighed for forvirring, men også for direkte misforståelser.” Herefter gennemgås de grammatiske former i udgivelsen ”46 salmer”, og her har udgiverne ”i det store og hele ændret endelserne fra -e til -er ” i indikativ pluralis. Men alt i alt må Balslev Clausen efterlyse en konsekvent modernisering af de grammatiske former i salmebogen.