Essays om Brorson

En mængde artilker fra temanummer om Brorson

LEIF LUDWIG ALBERTSEN En nutidig betragtning af en Brorsonsalme og dens forbillede LISBETH SMEDEGAARD ANDERSEN Den yndigste rose F.J. BILLESKOV JANSEN Salmisten ved arbejdet - og poesiens kvantespring ARVE BRUNVOLL Norske bærere av Brorsons arv EGIL ELSETH Brorson - Poeten og "Poetisten” ÅGE HAAVIK Min yndling blant Brorson-salmene ÅGE HAAVIK Brorson og Hauge JOHS. W. JACOBSEN Troens ophav, kamp og sejr Om Brorsons "Vor tro er den forvisning på". JOHANNES JOHANSEN En overset Brorsonsalme? Om "Hvor er det godt, i Jesu arme", DDS 37. EVA MEILE "I denne søde juletid ..." SIGVALD TVEIT "Guds Søn har giort mig frie" Redaktionen af Hymnologiske Meddelelser har viet det meste af et hæfte (1994-2) til essays om Brorson. Det første er Leif Ludwig Albertsens ”En nutidig betragtning af en Brorsonsalme og dens forbillede”, hvor Albertsen kommenterer ”JEsum, JEsum, JEsum sigter” (jf. DDS 592) og redegør for dens stilmæssige forlæg: ”JEsus, JEsus, nichts als Jesus”. Salmedigteren og præsten Lisbeth Smedegaard Andersens artikel handler om Brorsons ”Den yndigste rose”. Hun udlægger salmen, men gør det på baggrund af en begavelse, hvor afdødes mand ikke havde ønsket nogen tale, men blot at ”Den yndigste rose”, hans kones yndlingssalme, blev læst op og netop ikke suppleret med udlægninger. F.J. Billeskov Jansen skriver om ”Den store hvide Flok” fra Brorsons ”Svane-Sang” i artiklen ”Salmisten ved arbejdet - og poesiens kvantespring”. Hvad han kalder et poetisk kvantespring er, at ”Brorson forstørrer uendeligt en jævn vinterlig situation. … Og så i et nu, visionen, i fantasien at se Dommens Dag, når det skal sne med stjerner ... . Poetiske kvantespring, som kun de største digtere kan gøre.” Arve Brunvolls artikel om ”Norske bærere av Brorsons arv” redegør for Brorsons salmer i ”Det evangelisk-lutherske kirkesamfunns salmebok”. Brorsons salmer har haft ”en bred plass i norske salmebøker fra forrige århundres begynnelse og til idag.” I forbindelse med udgivelsen af en ny salmebog er der sket revisioner, som Brunnvoll illustrerer med salmen ”Den ypperligste vei”. Egil Elseth indleder sin artikel: ”Brorson - Poeten og ’Poetisten’" på denne måde: ”Mange har forsøkt å gi svar på hvorfor Brorson erobret Norge, og hvorfor nordmenn midt i den brautende nasjonalismes tid trykket en danske till sitt bryst. Kanskje er det Brorsons nådeløse konsekvens som har funnet gjenklang i norske sinn.” Herefter giver Elseth en række eksempler på dette og på Brorsons betydning for vækkelsesbevægelsen, som havde brug for en ”sanger som kunne tolke det evige alvor og sjelens lengsel.”Artiklen slutter med at inddrage en anden type af Brorsons salmer ”Op, al den ting” og opfordre til, at ”slippe gleden løs”. Åge Havik har skrevet artiklen ”Min yndling blant Brorson-salmene”, hvor han peger på flere sider af Brorsons salmedigtning og derpå når frem til følgende vurdering: ”Aller høyest når Brorson i sin geniale gjengivelse av Åpenbaringsbokens Kristus-visjon: ’Jeg ser deg, o Guds Lam, å stå på Sions bergetopp’ … Sammen med den vidunderlige folketonen fra Lom er det skapt en enhet som gjør denne salmen til noe av det sterkeste i norsk kirkesang.” Det er også Haavik, der har skrevet artiklen om ”Brorson og Hauge”, hvor det hedder, at ”de har begge to satt dypere spor etter seg i norsk kristenliv enn de fleste som ellers kan nevnes.” Johs. W, Jacobsen skriver i sin artikel, ” Troens ophav, kamp og sejr. Brorsons ”Vor tro er den forvisning på” først om den rolle salmesang har spillet i hans eget liv, personligt og som præst. Derefter følger en gennemgang af salmen og dens historie. Johannes Johansen skriver om ”En overset Brorsonsalme?” Det er salmen "Hvor er det godt, i Jesu arme" (DDS 37). Salmen er en gendigtning af en tysk salme, men Johansen understreger, at Brorson i dette tilfælde egentlig ikke oversætter, ”han gendigter så suverænt, at versene bliver ’hans egne’, livlige og friske, nutidige og frodige, bedre end originalen. Og det er i sandhed at undres over!” I sin artikel "I denne søde juletid …" begrunder Eva Meile, at netop den salme kan kaldes hendes yndlingssalme. Den indeholder ”alle de poetiske egenskaber, som er karakteristisk for Brorson: musikaliteten, den inderlige tone, som aldrig bliver sentimental, det sproglige mesterskab. Den har også den brorsonske dybe forankrethed i luthersk tro og teologi, som ytrer sig ved, at den først og fremmest kaster lys på frelsesbegivenheden.” Men dertil kommer en personlig erindring om at have sunget den som ganske ung, hvor juleglæden var ødelagt af mismod. Her talte Brorsons ord om beklemte og knuste hjerter lige ind i en teenagers ”Weltschmerz” og med sit ”trods alt” overvandt den smerten og gav håb. Sigvald Tveit skriver i sin artikel "Guds Søn har giort mig frie" om salmen, at ”Sjelden maler Brorson forsoningsverket med en slik dramatisk nerve som her.” Når den alligevel ikke er med i Den Danske Salmebog, må det skyldes dens ”temmelig kompliserte metriske formen”. Tveit gennemgår herefter salmens udgivelseshistorie, betydningen af Griegs melodi med dens folketone samt salmens indhold og form.