Et barn er født i Behtlehem
Gtrundtvigs julesalme
I denne artikel i Hymnologiske Meddelelser 1979-4 undersøger Peter Balslev-Clausen, hvilken kristendomsforståelse en af de bedst kendte julesalmer, Et barn er født i Betlehem, giver udtryk for. Artiklen indeldes med en gennemgang af tidligere analyser af salmen, herunder bl.a. Anders Malling, der i første bind af sin Dansk salmehistorie (1962) gennemgår ”salmens latinske, tyske og danske teksthistorie frem til Pontoppidans salmebog.” Herpå følger et afsnit om salmen i Thomissøns og Kingos salmebøger. Det følgende afsnit handler om Grundtvigs gendigtning af salmen og ændringer i forhold til Thomissøn og Kingo versionerne. Herefter analyseres strukturen i Grundtvigs gendigtning. Et særligt afsnit gælder V-strukturen og den lineære struktur i salmen. Også salmens verbalstruktur behandles, og det viser sig, at verbal-strukturen passer ind i både den liniære struktur og V- strukturen. Salmen er fra Grundtvigs side tænkt ind i gudstjenesten, hvor dens indhold bliver til virkelighed, når den synges. Grundtvigs senere bearbejdelser får et særligt afsnit. Det blev den version, som Grundtvig brugte ved julegudstjenesten i Vartov 1845, som kom med i Salmebogen i 1953. Herefter følger et afsnit om salmens forhistorie, ikke mindst i Grundtvigs prædikener. Næste afsnit handler om modtagelsen af salmen. Til slut understreger Balslev-Clausen, at salmen først og fremmest giver ”et godt indtryk af Gr.s historiskpoetiske kristendomssyn. Gennem sangen gøres menigheden samtidig ikke alene med de bibelhistoriske begivenheder omkring Jesu fødsel, men også med de mange generationer af kristne, for hvem salmen har været et naturligt udtryk for deres tro på "barnet født i Betlehem".” Artiklen er forsynet med fyldige noter.
Læs artiklen (1979-4-193)