Evangelisk-chroistelig Osalmebog af 1798

Et tilbageblik på et speciale

I sin artikel i Hymnologiske Meddelelser, 1998-4 redegør Vibeke Hammerum for sine studier i den 200 år gamle Evangelisk-Christelig Psalmebog. Emnet er vel belyst, men Hammerum peger på, at der stadig mangler noget: ”Der har sjældent været en reel vilje til at undersøge de problemstillinger, som kirken - ud over de teologiske - var konfronteret med i den anden halvdel af det 18. århundrede.” Hun nævner derpå, at ”Salmebogen er i sidste ende en reaktion på en langvarig utilfredshed med kirkegangen; ikke mindst på landet, hvor hoveriarbejdet og de dermed forbundne forhold forlængst havde sat sine spor.” Folk blev ofte kommanderet på arbejde på helligdage, og når de endelgi kom i kirke, orkede de ikke de lange salmer og kom først, når prædikenen begyndte. Påd en baggrund behandler Hammerum følgende emner: ”Revolution og repression” om baggrunden for, at der i 1791 blev nedsat ”en kommission med en ny salmebog for øje.” herpå følger et afsnti om ”Henrich Ussing – mediator” og hans kriterier for en salmebog. Hoveddelen af det følgende består i en gennemgang af salembogens og dens opbygning. I sin konklusion når Hammerum frem til følgende: ”Efter at have tilbagelagt adskillige tusinde sider litteratur om Oplysningstiden nåede jeg frem til, at jeg ikke kan deltage i den hellige forargelse over Evangelisk-Christelig Psalmebog. De gamle teologiske karle var under et voldsomt pres, og vi bør være taknemmelige over, at det ikke gik værre, end det gik! Nu er vi så ikke længere modernister, men postmodernister. Men der er problemstillinger omkring teologi, kirke og kirkelighed, som endnu ikke har fundet en afklaring. Det vidner de standende debatter mere end rigeligt om!”