Færøsk salmedigtning

I sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 2001-1 om ”Færøsk salmedigtning” gennemgår Jákub Reinert Hansen de færøske sang- og salmebøger begyndende med samlingen ”Smásangir og Sálmar” fra 1899. Herefter følger gennemgange af udgivelserne ”Jólasálmar og Morgan- og kvøldsálmar” og ”Sálmar til Kirkjubrúks”. Herefter følger afsnit om ”Missionssangbøger” og ”Salmehefter”. Herefter gennemgås ”Sálmabók Føroya Fólks og Sálmabék Føroya Kirkju”. Herefter tegner Reinert Hansen et stamtræ over den færøske salmebog. Om dette skriver han bl.a.: ”Rødderne er ikke tegnet med, men de strækker sig langt ned, gennem danske og nordiske, lutherske og fælleskirkelige lag muld. Selve træstammen skal som hos den danske hymnolog Anders Malling betegne tre principper: “1) luthersk teologi, 2) troskab mod originalteksten, 3) hensyn til traditionen, idet en ny salmebog bygger videre på den gamle og ikke betegner et oprør mod den." Til slut peger Reinert Hansen på, at det meste af den færøske salmeskat er blevet ”skrevet mellem 1890 og 1940. Der er således et sammenfald mellem salmedigtningen og den periode, man på Færøerne plejer at karakterisere som den litterære guldalder. Blandt salmedigterne genkender man flere af dem, der også på anden vis, kulturelt og politisk, var de store navne. Man fik et færøsk skriftsprog, man blev bevidstgjort om egen identitet, kultur og egenværd. Var selve det at skulle gennemtænke og formulere den kristne tro på sit eget modersmål et så stort gennembrud og en så stor fornyelse i dette lille folk, at det måtte manifestere sig i en salmebog?”