Forskellige salmesangstyper

Hvor rummelig kan Folkekirken være?

Kaj Mogensen, Johs. W. Jacobsen og Gunnar Pedersen belyser i tre korte artikler fra 'Hymnologiske Meddelelser' 1972, nr. 7 spørgsmålet: Hvor rummelig kan Folkekirken være overfor forskellige salmesangstyper? Hvad angår den traditionelle højmesses salmesang mener Kaj Mogensen, at der ”hverken er behov eller mulighed for en pludselig tilføring af radikalt nyt salmestof til højmessen.” Men da Mogensen ikke ønsker total stilstand på området, foreslår han nedsættelse af ”en permanent salmebogskommission, der samler hvad der måtte komme med henblik på salmebogstillæg, der kan udsendes, når der er behov og tilstrækkeligt med materiale.” Mogensen foreslår udarbejdelse af et salmetillæg f.eks. i 1975. Derudover maner Mogensen til større selvkritik bland nye salmedigtere, da en stor del af de nye salmer ikke er gode nok. Johannes W. Jacobsen taler for en større åbenhed for nye salmer med den begrundelse, at ”vi nok i for ringe grad har udmøntet det, der indeholdes i den første trosartikel, og gjort alvor af, at al skabningen tilhører livets Gud og har hjemme i Hans tempel.” Dog advarer Jacobsen mod ”alt uægte og sværmerisk kristeligt og menneskeligt, når troslivet afspejles, og det modtagende og kæmpende menneskes tilstand skildres.” Jacobsen understreger værdien af salmebogens salmer, men mener, at ”med henblik på alternative gudstjenesteformer (hverdags-, bøme- og familiegudstjenester) bør der være åbenhed over for alvorlige forsøg med nye salmer, måske ved at søge udgivet et salmebogstillæg, indeholdende en række af K.L. Aastrups salmer, det bedste i "det nye” og måske også nogle af de bibelhistoriske sange, som børnene kun sjældent møder i hjem og skole nu om dage.” Gunnar Pedersen indleder sit bidrag med at rejse spørgsmålet: ”Findes der en musikalsk stil, der kan kaldes kirkelig?” Det mente Laub. Men flere, f.eks. prof. Søren Sørensen, har hertil sagt, ”at så enkelt kan sagen ikke gøres op. Der er snarere tale om en holdning: musik der ikke nyder sig selv, men som tjener ordet lidenskabsfrit og usentimentalt". Og hertil må så føjes kravet: kvalitet. Men hvad kvalitet er, kan kun afgøres ved at det nye prøves. Disse forsøg skal dog så vidt muligt holdes ude af højmessen. Ved børnegudstjenester kan nye salmer give god mening, men børn skal også føres ind i salmetraditionen. Endelig er det vigtigt at holde fast i formålet med salmesangen. ”Derfor må kirkens gudstjeneste kunne være så rummelig, at evangeliet virkelig bliver forkyndt - og ikke forrådt - hverken af misforstået trang til at blive ved det tilvante, fordi det er det nemmeste, eller til for enhver pris at sige det, så det chokerer og vækker opsigt, ja måske retter opmærksomheden mod uvedkommende ting.”