Fortabelsens æt

I Vilstrups artikel i Hymnologiske Meddelelser 1973-3-4 er det omstridte salmevers, som Vilstrup henviser til i sin titel, det 6. og sidste vers af ' Du som går ud fra den levende Gud '. Omtalen af ”fortabelsens æt” har skabt diskussion, og Vilstrup gennemgår derfor først salmen i dens helhed med inddragelse af dens engelske forlæg. Vilstrup inddrager undervejs Joh. 17,12: "Ingen... gik fortabt" - "uden fortabelsens søn..." og slår fast: ”Dette sidste sted har direkte tilknytning til vort problem: "fortabelsens søn"- altså medlem af en slægt af fortabte.” Linjerne om fortabelsens æt stammer ikke fra den engelske salme, hvor Gud frelser alle. Vilstrup mener, at det er af teologiske grunde, at Grundtvig ”bremser op for Montgomerys apokatastasis-sværmeri”. Selve udtrykket ”fortabelsens æt” forbinder Vilstrup med en anden Grundtvigsalme, hvor det hedder: ”Søn var Judas af de øgleunger, / som bagtalte Gud med deres tunger… Lad os, du som mennesket har skabt, / med umennesket ej gå fortabt.” Vilstrup tolker derpå ”fortabelsens æt” som ”de genstridige Israelitter, som under ørkenvandringen gang på gang gjorde oprør mod Moses (og det vil sige mod Gud!)” og henviser bl.a. til 2.Mos. 17,2ff.