Frem mod en ny dansk salmebog

Om Salmebogskommissionens kommissorium og sammensætning

Peter Balslev-Clausen indleder sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1993-1 med følgende orientering: ”5. januar 1993 nedsatte kirkeminister Torben Rechendorff en kommission på 21 medlemmer, der inden udgangen af 1997 skal udarbejde forslag til en ny salmebog med tilhørende koralbog.” Videre hedder det, at ”opgaven er en anden for den kommission, der nu er blevet nedsat, end den var for kommissionen af 1946. I modsætning til dengang er det i dag forudsat, at der skal nye salmer med i den kommende salmebog, ligesom det ligger i kommissoriet, at der samtidig med salmebogen skal udarbejdes en koralbog, der knytter sig til den.” Den nye opgave afspejles også i sammensætningen af salmebogskommissionen. Herefter aftrykkes kirkeminister Torben Rechendorffs pressemeddelelse samt kommissoriet med en liste over medlemmerne af salmebogskommissionen. Leif Ludwig Albertsen giver herefter sit forslag til ”Regler for Salmebogskommissioner.” Efter hans opfattelse bør man modarbejde, at der ”nedsættes salmebogskommissioner og forberedes nye salmebøger, for det er imod liturgiske teksters væsen at blive forandret”. Desuden findes der for tiden ikke nye salmer, som overflødiggør de gamle. Man må indse, at salmebogens kultiske behov og de pædagogiske og kunstneriske hensyn, der tages, modsiger hinanden. Det er i øvrigt uvederhæftigt at ”omforme tidligere epokers salmer til, at de skal bevidne tidsløs begejstring for det 19. århundredes form for tro, børneopdragelse, parlamentarisme, nationalglæde og småborgerlig pænhedsopfattelse, som om disse var evige kristne værdier.” Albertsen ønsker i en foranderlig verden plads til ”originale tekster, der udtrykker udfordrende anderledes kulturidealer” end vor egen tids. Endelig hedder det, at ”hvis DDS skal fornyes, må fornyelsen derfor bestå i, at ikke alt indhold skal være for alle, men den enkelte tekst fra den enkelte epoke uden velmente redigeringer og borgerliggørelser får sin chance klos op ad uforenelige alternativer.” Albertsen udtrykker dog ingen tillid til, at kommissionen vil lytte: ”Derfor vil disse mine bemærkninger vise sig forgæves. Men det er der jo så meget der er.”