Hvad skal vi med Kingos salmer i dag?

Jørgen Kjærgaard understreger i indledningen til sin artikel ”Hvad skal vi med Kingos salmer i dag?” i Hymnologiske Meddelelser 2001-2, at Kingos salmer ”først og fremmest er funktionelle sangtekster til kirkeligt brug. Først en sen eftertids betragtning af Kingos salmer har anskuet dem litteraturhistorisk - som kunstneriske udtryk, omend med en kirkelig tilknytning - men desværre er denne betragtningsmåde ført videre i den seneste debat af det fremlagte forslag til ny salmebog, hvor salmebogskommissionens arbejde med navnlig Kingos salmer er blevet karakteriseret som litterært, musealt konserveringsarbejde og æsteticerende feinschmeckerrei. Intet er mere misforstået.” Herefter følger en gennemgang af ”Kingosalmer i privatudgave og officielle salmebøger 1689 -1953” og af receptionen, herunder bl.a. Grundtvigs bearbejdelser. Herpå følger afsnittet: ”Kingo-salmer i salmebøger til særligt brug fra ca. 1800 - 1900: Salmebøger til trøst og opmuntring, Salmebøger for skole, børn og konfirmander, Salmebøger til ydre mission og Salmesamlinger, der profilerer de kirkelige retninger” afrundet med en receptionshistorisk status. De næste afsnit bærer titlerne: ”Perioden efter Den Danske Salmebog 1953”, ”Salmevalgsundersøgelsen 1988-91”, ”Kommissionsarbejdet 1993-99”, afsluttende med en konklusion, hvor Kjærgaard understreger, at ”skal disse salmer have en chance for påny at træde i karakter som brugskunst i overensstemmelse med deres oprindelige, egentlige sigte, bør salmebogskommissionen stå fast i troen på, at der er genvundet og reddet noget afgørende i disse tekster gennem arbejdet med at bevare disse salmers oprindelige, sprogkraft, indhold og bibelske dybdeperspektiver.”