Igennem en lys og ren ungdomstid

Fællessang og sangbøger i Københavns KFUM i de første årtier af det 20. århundrede

Peter E. Nissen skriver om formålet med sin artikel ’’’IGENNEM EN REN OG LYS UNGDOMSTID TONER DER GLADE SANGE’. Fællessang og sangbøger i Københavns KFUM i de første årtier af det 20. århundrede” i Hymnologiske Meddelelser 2008-1: ”Formålet med denne artikel er at undersøge foreningens særegne fællessange og fællessangskultur i de første årtier af det 20. århundrede, dels med udgangspunkt i lokalforeningens egne sangbøger, dels i landsbevægelsens sangbog De Unges Sangbog i perioden 1901 til 1928. I denne artikels hymnologiske arbejde har det musikvidenskabelige perspektiv en stor vægt. Artiklen har to analysevinkler: en musiketnologisk/-sociologisk (etnohymnologisk) med vægt på identitetsskabelse, og en musikanalytisk med vægt på forholdet mellem melodi og emotionalitet/affekt.” Artiklen består af følgende afsnit: ”Sangbøgerne”, ”Overordnet indhold”, ”Foreningens særegne sange”, ”Sangenes indhold”, ”Verdensbilledet bag sangene”, ”Fællessangens funktion”, ”Melodierne”, ” Skal engang du kunne binde ”, ” Danske Drenge! Løft jert Hoved! De amerikanske melodier”, ” Aftenhimmel over Fælleden - Horisont til alle sider ” samt ”Sammenfatning og perspektivering”. I sammenfatningen nævner Nissen bl.a., at ”De sange, som blev skrevet og komponeret i Københavns KFUM havde som det vigtigste formål at skabe identitet for de unge medlemmer omkring foreningens fællesskab og budskab.” Om Jesusbilledet hedder det, at Jesus er skildret som det moralske forbillede, men samtidig skal sangene sikre ”tilegnelsen af en borgerlig karakter, hvor fædrelandskærlighed og en af militæret inspireret livsstil var vigtige komponenter.” Nissen peger desuden på debatten om den nye salmebog (2003), der viser ”at såkaldte ungdomssange fra de kirkelige bevægelser stadig er aktuelle. Flere ungdomsbevægelser - herunder KFUM i Danmark - pressede på for at sådanne sange også skulle have plads i salmebogen.” Nissen slutter sin artikel således: ”Forhåbentlig har min analyse vist at netop med et bredere kulturhistorisk perspektiv kan der tilføjes en ny dimension til disse teologisk og kunstnerisk set svage sange, ikke blot i bevægelsens og samtidens historie, men også til den åndelige sangs betydning og udvikling i det moderne samfund - og dermed blive et bidrag til en aktuel debat om amerikansk indflydelse i nordisk kirkeliv.”