Ingemann var anderledes

Om Ingemanns salmedigting

Niels Thomsen indleder sin artikel om salmedigteren Ingemann med at slå fast: “Han var anderledes, men han hører til.” Ikke mindst teologer har været kritiske over for Ingemanns salmer, som man lidt nedladende har betragtet som udtryk for “folkereligiøsitet”. Heroverfor sætter Niels Thomsen betegnelsen “folkekristendom”. Ingemanns salmer er anderledes end de mere dogmatiske salmer, da han primært digter om Guds overvældende godhed og ikke om synd, anger og kødets opstandelse. Men Ingemann har gennem sine salmer givet sprog til netop folkekristendommen. Niels Thomsen viser derpå, hvordan Ingemann, der netop er digter og ikke teolog, formår at give sprog til lovprisningen af “lyset og livet”. I forhold til Evangelisk-kristelig salmebogs “rationalisme og snusfornuftige moralisme” blev Ingemanns salmer en fornyelse og en befrielse. Sidste del af artiklen indeholder en gennemgang af udvalgte salmer og peger til slut på, at kun få andre salmer i salmebogen er skrevet af forfattere, der primært var digtere. Men om disse, såvel som om Ingemanns salmer, gælder, at “de i mindre grad bærer traditionens teologiske indhold i sig, og i højere grad den personlige. Jeg ville nødig undvære dem. De tager den urolige sjæl og den ubegribelige natur med ind i troens verden.”