Jakten på en ny salme for en ny tid

Om salmefornyelsen i Norden etter 1960

Hymnologiske Meddelelser · 2008 · Artikler fra Hymnologiske Meddelelser 1972-2020
Jakten på en ny salme for en ny tid

I artiklen ”Jakten på en ny salme for en ny tid. Om salmefornyelsen i Norden etter 1960” i Hymnologiske Meddelelser 2008-4 vil Åge Haavik præsentere, hvad han kalder ”der Liederfrühling i Norden” med fokus på årene fra ”midten av 60-årene til midten av 80-årene”. Artiklen består af følgende dele: ”Salmebøkene i Norden i 1960 ”, ”Året 1960”, som er året, hvor ”Kyrkovisor för barn” og Bo Setterlinds ”Psalmer i atomåldern ? - en stridsskrift.” udkom, og hvor ”Hymnologiska Institutet” blev stiftet. Efter en gennemgang heraf vender Haavik sig mod Norge, hvor der blev arbejdet med liturgispørgsmål og en ny salmebog. I Danmark sker et nybrud omkring 1970. I 1974 kom ’’Løgumklostersangbogen”, ligesom der kom flere salmebogstillæg og ny salmebog i 2002. Herefter følger et kort afsnit om ”Finland og Island”. I afsnittet ”To viktige forhold av felles betydning for de nordiske landene” nævner Haavik: publiceringen i 1974 af ”Cantate Domino - An ecumenical hymn book published on behalf of the World Council of Churches” og afholdelsen af et ’’salmeverksted” på stiftsgården i den svenske byen Båstad i januar 1978. Herefter drøfter Haavik ”Hva er nytt med de nye salmene?” Her peger han på fire ting: 1) ”den liturgiske bevegelse”, 2) ”den endring av den formelle siden som har funnet sted ved at salmen er løst ut av det inverterte språks tvangstrøye.” 3) ”den betydning det musikalske element har fått” og 4) ”den såkalte sosialetiske vekkelses påvirkning på salmens innhold.” Artiklen er forsynet med liste over salmeudgivelser i de nordiske lande.

Læs artiklen (2008-4-133)