”Jeg fik et liv at leve”
Bente Graugaard Nielsens salmer
Bente Graugaard Nielsen, som er uddannet som pædagog, men også har erfaring som kirkesanger, har ud over nogle børnesalmer 15 salmer med på salmer.dk. Kirsten Nielsen gennemgår de 15 salmer og viser, at det er salmer skrevet til brug i gudstjenesten. Bente Graugaard Nielsens formål med salmerne er at skrive enkelt og relevant. For som hun selv har udtrykt det: ”Man kan sagtens sige vægtige og vigtige sandheder med enkle ord. Og en salmetekst behøver ikke at være indholdsmæssig tynd, fordi den er enkel i sin form.” Flere af salmerne er skrevet ud fra en bestemt bibeltekst, som også indgår i gudstjenestens læsninger. Hun inddrager bevidst de dele af den bibelske tekst, som har relevans for salmens brug. Den skal hverken erstatte bibelteksten eller prædikenen, men trøste, opmuntre, udtrykke glæde eller tak. I de salmer, der ikke er skrevet ud fra en bestemt bibeltekst, findes ofte bibelske henvisninger, fx i form af bibelske billeder. Men salmen er skrevet sådan, at man ikke behøver at kende den bibelske baggrund for at forstå indholdet.
Læs artiklen (Kirsten Nielsen om Bente GN)