Jesu døds betydning i nyevangelismens sangskatt

Egil Sjaastad bestemmer i sin artikel, ”Jesu døds betydning i nyevangelismens sangskatt”, i Hymnologiske Meddelelser 2019,1-2, nyevangelismen ”som en gren av pietismen, men i noen grad kom den med en fornyelse av sentrale tema i den lutherske reformasjon. I sangskatten har nyevangelismen fått sine aller sterkeste sjelesørgeriske uttrykk, og ikke sjelden merker vi klare avgrensninger fra en pietistisk tilretteleggelse av ’saliggjørelsens orden’.” Herpå følger ”Nyevangelismen - begrepspresisering og særtrekk” samt ”Problemstilling: Hvordan uttrykkes Jesu døds betydning i de objektiverende strømdragene som preget lutherske vekkelsesbevegelser på 18-19-hundretallet i Skandinavia? Metode, kilder og oppbygging”. Et afsnit om ”Tidligere forskning” efterfølges af en redegørelse for tidligere vækkelsesbevægelser, herunder herrnhutismen. I de følgende afsnit gennemgås ”Særtrekk ved herrnhutismens sangskatt” og ”Nyevangeliske betoninger av Kristi døds betydning i sanger av Rosenius og Lina Sandell”. Herefter foretager Sjaastad ”En sammenligning med Luther”. Herpå følger afsnit om ”Oscar Ahnfelt, Fredrik Engelke og Anders Nilsson” og ”Eksempler fra norske sangforfattere Jakob Olsen Traasdahl”, ”Sigvard Engeseth” og ”Jesper Krogedal”. I sin ”Samlende analyse og oppsummering” skriver Sjaastad bl.a.: ”Det som særlig preger de nyevangeliske sangene, er den sterke vekten på Guds frelsegjerning i Kristus, for oss - og utenfor oss. … Nyevangelisk sangskatt ønsker å lede mennesker til frelsesvisshet. Da må en ha et fast holdepunkt i det Gud har gjort i Kristus. Dette tema gir sangene et preg av glede og tilbedelse.” Sjaastad nævner to farer ved denne sangskat: ”verdensrettferdiggjørelseslæren” og ”antinomismen”. Sjaastad understreger til slut: ”Både evangeliske forkynnere generelt og sjelesørgere spesielt vil fortsatt kunne hente betoninger og perspektiver fra de særtrekk ved nyevangelismens sangskatt som vi her har løftet fram.” Artiklen er forsynet med fyldige noter og litteraturliste.