K.L. Aastrup og Thomas Laub

To personligheder fra samme univers?

Peter Weincke undersøger i sin artikel om K.L. Aastrup og Thomas Laub, om de ideologisk hører hjemme i samme univers. Aastrup har selv udtalt, at ”min måde at gøre salmer svarer til Laubs måde at gøre melodier.” Ned gennem artiklen viser Weincke, hvad det er, de to er fælles om. Laub skriver om den ægte danske kirkesang ”kun den sang, der i Aand og Udtryk stemmer med Oldkirkens Sang og vor egen Folkevise, tør bære dette Navn.” Derudover var det vigtigt for ham, at melodien skulle være tjener for ordet. Aastrup udtrykte sig på lignende måde om sproget som tjener for indholdet. Ligesom melodien ikke måtte skygge for indholdet ifølge Laub, skulle sproget hos Aastrup heller ikke samle opmærksomheden om sig selv. Og ligesom Laub knyttede til ved tidligere tiders musik, ønskede Aastrup, at nye salmer gerne skulle tale ”som var de gjort for 450 år siden og blot var bragt til at klinge, som var de gjort i går.” Dvs. som de lutherske reformationssalmer. Weincke kan derfor konkludere, at Aastrup havde nære bånd til Laubs ideologiske univers, som var præget af interessen for dansk sang og folkevise, med melodi og sprog som tjener for indholdet.”