Lidt om at digte salmer...

I sin artikel i Hymnologiske Meddelelser, 1998-2 skriver salmedigteren Johannes Johansen ”Lidt om at skrive salmer…”. Han funderer over, hvilken rolle digteren selv har. Er det ham, der skriver, eller er han et instrument for noget højere? Er digteren herre over sproget, eller er det sproget, der bruger digteren? I begyndelsen var ordet …. Johansen når frem til, ”at et godt digt er en slags uventet åbenbaring.” Herfra går Johansen videre til spørgsmålet: ”Hvad er en salme?” og svarer: ”Den er jordens svar på himlens udfordring. Snart en lovsang. Snart en bøn. Lovsang, når takken for livet er ved at sprænge en. Bøn, når man er stedt i vånde og ikke selv ved udvej. Sommetider er den lovsang og bøn i eet.” Og: ”En salme opstår, når et stykke dyb teologi - hvad det så er - forener sig med et stykke høj poesi - hvad det så er, og går op i en højere enhed på ubegribelig vis.” Johansen fremhæver K.L. Aastrups salme ”Gør dig nu rede” som endog bedre end Kingos ”Vær trøstig, Sion”! Hvad angår salmemelodier erkender Johansen, at han som oftest skriver til kendte melodier. Dels har han selv svært ved at lære nye melodier, dels vil han bare gerne bruges, ”og derfor finder jeg det formålstjenligt, at menigheden i forvejen kender melodien (!)” En salme, der står ham særligt nær, er salmen ”Herre, gør mit liv til bøn”, fordi han altid har fundet det vanskeligt at prædike om bøn. Og så slutter artiklen med digtet "Lydhørhed", som andre har sagt, at de har haft glæde af.