Ludvig Mathias Lindeman

To artikler samlet i en fil i anledning af af Lindemans 200-års fødselsdag

Organisten og komonisten Ludvig Mathias Lindeman er emnet for to artikler i Hymnologiske Meddelelser 2012-3-4, hvor Stig Wernø Holter står for artiklen ”’Syng med! - sa gamle Lindeman’. Ludvig Mathias Lindeman 200 år (1812-2012)” og Ole Brinth for ”L.M. Lindeman og Danmark. - om L.M. Lindemans melodier i dansk salmesang”. Holter indleder med Lindemanns store betydning inden for en lang række felter: Han var ”sin tids fremste norske organist (ved siden av Ferdinand Vogel i Bergen) og en stor improvisator, innflytelsesrik orgelkonsulent, maurflittig samler av norsk folkemusikk, høyt verdsatt pedagog, omstridt koralbokutgiver, produktiv komponist og skarp debattant. Hans innsats for å fornye salmesangen har satt varige spor. Hans salmemelodier viser seg fortsatt levedyktige, og noen av dem synges i en rekke land.” Holters artikel drejer sig om salme- og koralfeltet. Efter en biografisk skitse følger afsnittene ”Til fjells etter glemte salmemelodier”, ”Melodiredaktør, salmekomponist og koralbokutgiver”, ”Hva kjennetegner Lindemans melodier? ”, ”Ut i verden” og ”Hvor norske er Lindemans melodier?”. I sine ”Avsluttende bemerkninger”behandler Holter de negative konsekvenser, som Lindemans ”dominerende posisjon og kontroversielle standpunkter” har haft. Ole Brinth begynder sin artikel om ”L.M. Lindemans melodier i dansk salmesang” med en oversigt over de 9 Lindeman melodier, der findes i den seneste danske koralbog. Herpå redegør han for ”De tilgrundliggende salmetekster” og ”Udgivelserne”. Den første udgivelse er ”Salmer af Biskop Nik. Fred. Severin Grundtvig med Melodier for Orgel eller Piano af Ludv. M. Lindeman Organist i Kristiania”, Den anden udgivelse er: ”Melodier til NFS. Grundtvigs Sangværk til den danske Kirke-Skole.” Brinth redegør herpå for, hvilke melodier det drejer sig om, for ”Teksternes plads i de danske salmebøger” og for ”Melodibrug ved teksternes optagelse i danske salmebøger”. Herefter drøfter Brinth ”Hvornår kommer de resterende Lindeman-melodier fra Grundtvig-melodisamlingen 1862, som vi i dag kender og bruger, ind i dansk meloditradition?” samt ”De resterende melodier”, og hvor de kom fra. Brinth kan til slut bl.a. pege på, at ”de melodier der er kommet til gennem årene, og efter at teksterne er introduceret i danske salmebøger og salmebogstillæg med andre henvisninger, er frembragt som melodiforslag i kilder, der stod Vartov-menigheden nær og dermed stod i en vis opposition til Berggreen. Man kan således i historien om Lindeman-melodierne i Danmark se en udløber af den store strid i midten af 1800-tallet mellem den linie Berggreen fulgte og den linie andre, og i nærværende sammenhæng især Rung og Kalhauge, fulgte.” Brinth gør yderligere opmærksom på, at ”Laub komponerede alternativer melodier til en række af Lindemans melodier, og fra Laubs skrifter ved vi, at blandt Lindemans melodier fandt Laub, at kun melodien til Kirken den er et gammelt hus ’kunne hævde sig som salmemelodi.” Artiklen er forsynet med et skema over ”Salmebøger og melodisamlinger”.