Luthersalmernes kateketiske og didaktiske funktion

Eberhard Harbsmeier indleder sin artikel ”Luthersalmernes kateketiske og didaktiske funktion” i Hymnologiske Meddelelser 2008-2-3 med at pege på, at salmebogen har forskellige ”Sitze im Leben” og betydninger: ”liturgisk betydning som grundbog for gudstjenesten”, ”sjælesørgerisk betydning, hvor den bruges i hjemmet som læsebog for den enkelte”, og ”den kan have kateketisk eller belærende funktion, hvor den bruges i undervisningen.” Salmesangen kan desuden ”have identitetsstiftende funktion, hvor den bruges ved fester og særlige markeringer, hvor bestemte salmer har en bestemt funktion, der giver sammenhold og identitet.” Alt dette betragter Harbsmeier som ægte luthersk. Harbsmeier behandler herefter ”Luthers katekismussalmer og undervisningen”, hvor det bl.a. hedder: ”De egentlige katekismussalmer i reformationstiden i Danmark som i Tyskland havde en helt speciel funktion. Deres Sitz im Leben er en bestemt kateketisk tradition, nemlig udenadslæren og det, jeg vil kalde identifikation ved fællessang.” Harbsmeier redegør herefter for synet på katekismussalmerne og deres aftagende betydning. I afsnittet ”Grundtvig og Luther -1817” redegør Harbsmeier for Grundtvigs dobbelte syn på Luthers Katekisme. Harbsmeier behandler herefter ”Salmebogen som lærebog - om salmebøgernes opbygning”, hvor han må konstatere, at de ”kateketiske salmer og afsnit i danske salmebøger havde kun en kort levetid.” Herefter følger afsnittet: ”Luthersalmer i undervisningen”, hvor han bl.a. peger på, at fravær af ”Luthersalmer i moderne danske konfirmandmaterialier er påfaldende.” Artiklen slutter med en ”Teologisk konklusion”, hvor han om Luthers salmer siger, at de i et moderne perspektiv forstås som ”udtryk for det anfægtede og tvivlende menneske”. De har derfor ”trøstende og sjælesørgeriske kvaliteter med stor appel til moderne mennesker, der er i splid med sig selv. Dette moderne aspekt er ikke noget fremmed for Luthers salmer, det er et aspekt, der ligger i dem fra starten - det blev bare fortrængt af nationalromantikkens og konfessionalismens noget pompøse Lutherreception.”