Mit hjertes knæ

Hyldest til Kingo på hans 350-års dag

I sin hyldest til Kingo i Hymnologiske Meddelelser 1984,4 inddrager Leif Ludwig Albertsen disse sider af Kingo, som er med til at gøre ham udødelig: 1) Kingo som ”den store stilkunstner, den prægtige digter i dansk litteratur, som kun blev glemt af dem, der manglede sans for det storladne, vor barokke lyriker, som i det 2o. århundrede er steget højere og højere i de litterært dannede læseres agtelse.” 2) Kingos skæbne i danske salmebøger. 3) Den form for udødelighed, ”der ligger i, at digteren inspirerer efterfølgere, ikke blot epigoner, men også overvindere.” 4) ”Et måske endnu ikke tilstrækkelig udforsket, men tilsyneladende spændende område, Kingos liv i den oppositionelle kirkelighed, navnlig hos de stærke jyder.” Og så hedder det videre: ”Den femte, den egentlige, den, han hele tiden sang om og forhåbentlig har opnået, thi han attråede den så inderligt, denne femte udødelighed falder det uden for denne fremstillings rammer at gå ind på.” Artiklen er forsynet med et kort, tysk sammenfatning.