Musica Sacra

Luthers Musiksyn

Ole Brinth citerer i begyndelsen af sin artikel ”Musica Sacra - Luthers musiksyn” i Hymnologiske Meddelelser 2009-2 Luther for følgende udsagn: ”Evangelium er et græsk ord, der betyder et godt budskab, en god efterretning, gode nyheder, et godt råb, hvorom man synger, fortæller og er glad” og understreger, at den første reaktion på evangeliet er sangen. I det følgende afsnit om ”Musikken som gudgiven - fra skabelsens morgen” nævner Brinth, at i en af sine bordtaler siger Luther om musikken, at ”den er Guds gave og ikke skabt eller opfundet af mennesker.” På den baggrund gennemgår Brinth, hvad det betyder, at den er gudgiven. Derpå følger afsnittene ”Øret - Det hørte”, ”Den gregorianske sang” og ”Sprog-melodisk deklamation”. I afsnittet ”Hvad Luther fandt i musikken” nævner Brinth: trøst, og citerer Luther for at anbefale en ven, at han skulle reagere sådan, når han var fortvivlet: ”Ud, Djævel, nu må jeg synge og spille for min herre Jesus Kristus”. Derpå nævner Brinth musikkens ’’virkninger”, hvor han citerer Marianne Christiansens bestemmelse af musikkens dobbeltfunktion for Luther: 1) musikken skal ”være ’ordets klædedragt’, som ’’fanger menneskets opmærksomhed og gør det lydhørt over for forkyndelsen”, 2) menneskene er ”forpligtede på at give musikken tilbage i klang til den, der har givet den”. Derfor holder Luther ”musikken for det vigtigste næstefter teologien.” De følgende afsnit handler om ”Luthers åbenhed over for mangeartede musikalske udtryk”, ”Den liturgiske sang” og ”Salmesangen” for at slutte med afsnittet ”Martin Luther og os”, hvor han inddrager Luthers fortale i Hans Thomissøns Den Danske Psalmebog, og peger på Luthers ønske om, at han ”ved at digte sine åndelige sange viser vej for andre ’som dette bedre giøre kunde’ i håb om at de vil tage fat.”