Noget om begravelsessalmer

Helge Dahl beklager indledningsvis i sin artikel i sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1975-4 det meget begrænsede valg af begravelsessalmer. Og når ingen forstandige griber ind, "så gentages og gentages på ny de samme 3-4 sange, og det kan vel ikke nægtes, at de tyndeste er i højest yndest.” På den baggrund opregner han en lang række velegnede salmer. For som han skriver: ”en god salme er altid god!” Alligevel er det salmer som ”Jeg er træt”, ”Altid frejdig” og ”Under dine vingers skygge", der vælges igen og igen. Dahn gennemgår eksempler på yndede salmer, som ikke har tilstrækkeligt (om noget) evangelisk indhold. Pilgrimstonen og andre emner, f.eks. spørgsmålet om hvor den døde befinder sig, behandles herefter kritisk med inddragelse af passende eksempler. Det afgørende for Dahn er troen på, ”at vi der var skyldige at lide syndens straf (626,3. 445,2. 457,3) og i døden må undgælde for vores brøde og brøst (640,6), dog nu tør synge lovsange til Ham der har skabt og vil frelse os til evigt liv, så døden trods alt har mistet sin brod.” Og så slutter han med et eksempel på den gode jordefærdssalme, nemlig en K.L. Aastrup salme, ”som begynder med skabelsens gave og slutter med påskehåbet: Da takker vi for livet, / vor Fader, og vi tror, / de døde du har givet / en fremtid i dit ord.”