Nogle romantiske træk i Thomas Laubs salmemelodier

Ingrid Bach Petersen giver i sin artikel ”Nogle romantiske træk i Thomas Laubs salmemelodier” i Hymnologiske Meddelelser 2006-3 indledningsvis denne vurdering: ”Allerede i koralbogen Dansk Kirkesang findes der i Laubmelodierne mange romantiske træk, men i tillægget til Dansk Kirkesang bliver det endnu tydeligere.” Artiklen bygger på hendes speciale, hvor hun nåede dette resultat: ”Ved at gennemanalysere melodierne - tælle alt op - og ved at sammenligne med en gruppe af reformationstidens melodier og en gruppe romantiske, blev det tydeligt, at Laub ikke kopierer de gamle, men lader sig inspirere af dem og bruger både tonalitet, melodik og rytmik helt på sin egen måde OG at han, selvfølgelig også er barn af sin tid, hvilket afspejles klart i hans melodier.” Herefter gennemgår hun en række romantiske træk ved Laubs melodier og nævner bl.a. hans store ”forkærlighed for joniske D-melodier”, da ”D-dur var de romantiske salmekomponisters yndlingstoneart.” Videre nævnes, at melodiernes ”toneomfang er, selv indenfor de enkelte liniers vedkommende, ofte betydelig større end hos de ældre komponister”, og at melodierne ”ofte er motiviske på den måde, at man kun finder op til 3 forskellige motiver, der så varieres på forskellig måde, f. eks. i form af korrespondance mellem begyndelse og slutning.” ”Endnu et romantisk træk hos Laub er en form for kulmination både melodisk og harmonisk henimod slutningen. … Der er i det hele taget hos Laub en tættere sammenhæng mellem melodi og harmonisering end hos de ældre komponister.” Efter at have peget på Laubs forståelse af salmemelodiens rolle som ordets tjener understreger hun dette: ”Laubs hele salmeetik, hans redelighed og tjenersind må stadig kunne inspirere os. Vi har brug for Laub — også i dag, hvor mange slags musik finder vej ind i kirken.”