Ny-evangelisk sang og musik

Peter E. Nissen indleder i sin artikel ”Ny-evangelisk sang og musik. Sjælesorg i romantisk klædedragt” i Hymnologiske Meddelelser 2018,1-2 med en præsentation af ”den ny-evangeliske sang og musiks udbredelse i Danmark i 1800-tallet.” Vigtige personligheder i denne periode, er Carl Oluf Rosenius (1816-68) og Lina Sandell-Berg (1832-1903), men det er Oscar Ahnfelt (1813-82), der har haft størst betydning i Danmark. Nissens redegør i afsnittet ”Den ny-evangeliske sang og musiks udbredelse i Danmark” for Ahnfelts besøg i Danmark og betydningen af hans sangsamling. I det følgende afsnit behandles ”Sangenes teologi og indhold”. Her hedder det bl.a.: ”Ud over den umiddelbare tilknytning til ny-evangelismens teologi med vægt på omvendelse og frelsesvished, kan man sige at sangene hører hjemme i den lutherske mystik-tradition med kampen om retfærdiggørelse ved tro, som vi også kender det fra Luthers og Brorsons salmer, men ligesom hos Brorson står det emotionelle aspekt centralt, og det er her musikken kommer ind og får en vigtig funktion.” Musikken gennemgås i de følgende afsnit ”Musikstilen i Oscar Ahnfelts samlinger” og ”Spænding mellem eksklusivitet og folkelighed”. Artiklen slutter med ”Perspektiv og udsyn”, hvor Nissen understreger, hvor stor en fordel det var for ”den ny-evangeliske vækkelse, at den havde talentfulde sangskrivere som Rosenius og Sandell-Berg”. Dertil kommer, at” Ahnfelt fik muligheden for at samle sangene til en sangbog og til at finde velegnet musik til teksterne. Han ramte en slidstærk populær musikstil, som vækkelsens folk kunne spejle sig i, og de bedste af hans melodier bliver brugt den dag i dag.”