Om at skrive bibelske sange

I sin artikel ”Om at skrive bibelske sange ” i Hymnologiske Meddelelser 2000-2 påpeger Helge Noe-Nygaard, at når han skrev sine sange, er det et ”forsøg på at fortælle, fortolke og forkynde bibelsk stof. Hørt af en, som stod i dyb gæld til søndagens gudstjeneste.” Derpå nævner han Grundtvig, og af hvad han betød for dansk salmesang. Som grund til at skrive, anfører Noe-Nygaard, at der er ved at ”vokse et slægtled op, som ikke er fortrolig med de bibelske fortællinger. For mig at se er det bydende nødvendigt, at fortællingen af de bibelske historier både fra G.T. og fra N.T. genoplives.” Herefter følger et afsnit med overskriften ”Fortællingen”, hvor han bl.a. inddrager sin egen sang om Moses ved tornebusken. Ud over at skrive sange om personer og begivenheder fra ”Den gamle Pagt” (f.eks. om Mannaen, Spejderne, Jeriko, Saul og David), har han også skrevet til ”Det glade budskab”. Det er emner som Jesu dåb og nadveren, og Noe-Nygaard giver eksempler på sine sange. I afsnittet ”Sang eller salme?” drøfter han, hvad han selv skriver. Det er hans gendigtninger af Davidssalmer og hans epistelsalmer, som kommer nærmest salmegenren. Videre hedder det: ”Evangeliesangene er nærmest bibelhistoriske sange med en lille pointe, der understreger, at vi er med i historien. (Det gælder jo i øvrigt også mine store forbilleder). Altså prædikener på vers. Det betyder jo også, at det somme tider er naturligt, at de slutter i du-form, som bøn eller lovsang, altså går ind i gudstjenestens rum.” Og som eksempel herpå slutter Noe-Nygaard med at gengive salmen: ”Ser vi tilbage”.