Om at skrive salmer

Et konventforedrag af K.L. Aastrup

K.L. Aastrup fortæller i denne artikel i sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1974-1, at han efter at have udgivet nogle digte, romaner, noveller og skuespil., begyndte at skrive salmer i 1932. De blev især trykt i ”Menighedsbladet” (senere ”Dansk Kirketidende”), hvor Carl Hermansen var redaktør. En stor opmuntring var, at ganske mange kom med i ”Tillæg 1938”. Aastrup fortæller herefter om sine forskellige udgivelser, om oversættelser som ”Du gav mig, o Herre” (som han selv er utilfreds med). I 1953 salmebogen kom 4 salmer med (også her støttet af Carl Hermansen). Aastrup beskriver sine krav til salmer på denne måde: ”Der må ikke være vrøvl i en salme. Der må ikke være ord, der bare skal klinge og pynte og forsikre og forstærke; og det er næsten altid tillægsord og biord, der misbruges til det.” Aastrup lod sig ofte inspirere af en bibeltekst. Foredraget slutter med Aastrups replik til ønsket om nye salmer, hvor han siger, at han synes at, ”kirkehistorien lærer os, at virkelig og sund fornyelse altid har hængt sammen med respekt for traditionen, at den er skabt ikke af progressive, men af reaktionære folk. … Både Luther og Grundtvig var reaktionære i forhold til deres samtid. Og vil man i dag skrive salme i Danmark, gør man vel i at hente sine regler for, hvordan salmer skal være, fra Hans Thomissøns salmebog.”