Om at skrive salmer i vor tid

I sin artikel ”Om at skrive salmer i vor tid” i Hymnologiske Meddelelser 1999-3 fortæller Lars Busk-Sørensen først om ”Min vej til salmerne”. Som ung skrev han digte, men efterhånden blev det klart: ”Jeg måtte have Guds dimension med, for at det kunne blive et helt digt.” I 1979 skrev han sin første salme, ’Menneske, din egen magt’, som med Willy Egmoses melodi er blevet en af de mest kendte. Siden er det blevet til flere salmeudgivelser. Busk Sørensen understreger, at ”en salme er et digt, et stykke poesi.” Det var da også Heretica-digtere, der vakte ham ”til poetisk bevidsthed.” At skrive nye salmer er for Busk Sørensen ”en farlig balancegang mellem tradition og fornyelse.” Om betydningen af melodierne slås det fast: ”Enhver ny tekst skal have sin egen melodi.” Det var i sin tid Willy Egmose, der efter have hørt Busk Sørensen læse nogle af sine digte op i radioen ringede og spurgte, ”om de der salmer var nogle, man kunne sætte melodi til.” Deraf udviklede sig et tæt og godt samarbejde. Om Egmoses melodier siger Busk Sørensen: ”Jeg føler mig løftet af dem, fordi de har et ærinde. De vil noget. Der er en medrivende energi i dem. De bærer teksten smukt og villigt, men aldrig uden selvfølelse, og sådan skal det være.” Til slut giver Busk Sørensen en række eksempler på samarbejdet med Egmose i form af teksterne og hans egne kommentarer til ”Solen begynder at gløde”, ”Som et ansigt der er slidt”, ”Menneske din egen magt”, ”Nu funkler stjernerne”, ”Den første jul Guds engle sang”, ”Du der kalder jordens trætte”, ”Der gik han, Guds søn, gennem landet” (med node) og ”Vi bor under stjernernes tider” (med node).