Om melodiforholdene i Kingos Graduale 1699

Henrik Glahn indleder sin artikel Hymnologiske Meddelelser 2000-1 ”Om melodiforholdene i Kingos Graduale 1699” med det kommissiorum, Thomas Kingo fik til at udarbejde en ny salmebog til brug i Danmark og Norge. Her hed det, at ”De nedarvede reformationssalmer var sakrosankte, og de havde deres faste ’toner’, som gennem generationer var blevet indlært og sunget af menigmand. Men samtidig understreges det, at behovet for nye salmer ikke måtte forlede Kingo til at vælge nye kunstfærdige versmål med nye melodier, som ikke umiddelbart kunne synges af ’dend gemeene Mand’”. Herefter gennemgår Glahn gradualet med dets gamle og nye melodier og ser nærmere på melodiformeme med det formål at give ”nogle karakteristiske eksempler og samtidig hermed belyse de divergerende ’stilarter’ i Gradualets melodier.” Glahn slutter sin undersøgelse med en understregning af ”Gradualets melodirepertoire som den danske - og norske - salmesangs vigtigste kernestof i salmesangens historie gennem gennem 300 år. Desuden bliver det indtryk tilbage, at Kingos melodiversioner for en stor del repræsenterer noget specielt, en musikantisk, let kunstpræget - lejlighedsvis kunstlet - stil, der ofte synes farvet af en for den tid typisk instrumental, orgelmæssig musikalsk forestillingsverden, i mindre grad af nogen alment forekommende salmesangspraksis. Denne vekslede fra det ene sted til det andet og havde - til forskel fra salmeteksteme - endnu ikke bindende karakter hverken i Danmark eller Norge. Den musikalske uniformering af kirkens salmesang hører en senere tid til.”