Om Sthens brudesang som musikalsk kilde

Henrik Glahn knytter i sin artikel i Hymnologiske Meddelelser 1982,2 til ved Jens Lysters artikel om Sthens brudesang (s. 90-104). Hans interesse gælder de angivne noder. For ”Som musikhistorisk kilde er brudesangen tillige værd at hæfte sig ved, fordi den bringer en firestemmig sats.” Sthens brudesang må nemlig indtil videre betragtes som ”det første tryk i Danmark med flerstemmig musik”. Melodien har ligesom selve sangen sit forlæg i Nicolai Hermans vise ”Hiefür, hiefür vor eines frommen Bräutgams Thür” fra "Die Historien von der Sindfludt" 1562. Glahn peger på, at melodien hører hjemme i visetraditionen. Viserne tjente først og fremmest ”dagliglivets, skolens og hjemmets andagt og lejligheder, ikke primært kirkens, selv om flere af dem siden optoges i kirkens sangbøger.” Glahn nævner, at komponisten har fikset lidt op på melodien i forhold til Hermanns version, og at ”afvigelserne fra forlægget i de afsluttende takter i udpræget grad produkt af til overflod velkendte kadencefloskler fra tidens polyfone korsang.” Hvem komponisten er, vides ikke; men Glahn overvejer om ikke det kunne være Sthen selv, da han var både musikalsk og musikkyndig.